- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
318

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnerus, Johan Ernst, 1718-73, Biskop, Naturforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til forskjellige Planter og Dyr. Fra fjendtligt Hold (N. C. Friis) fik
han Bebrejdelser for, at han brugte Tiden paa sine Visitatser til
at fremme sine naturvidenskabelige Interesser. Dette er sikkert
nok, men der er ingen Grund til den Tanke, at han for disses
Skyld forsømte sit Embede. Dette fik den ovennævnte Forfatter selv
bedst føle, da G. afslørede hans mislige Forhold som Kasserer for
Missionen (V, 445). Han var en flittig Visitator, blev en varm Talsmand
for Finnerne og en god Støtte for det i hans Tid virkende
Seminarium Lapponicum. De Erklæringer, der ere fundne fra hans
Haand, lade i Klarhed, Bestemthed og frimodige – til Dels noget
hensynsløse – Udtalelser intet tilbage at ønske. For Bispearkivet
indsamlede han en Del kirkehistoriske Aktstykker.

G. er en af de første – om ikke den første –, der har
udtalt Ønsket om et Universitet i Norge – i en Tale paa Christian VII’s
Fødselsdag 1768 –, og det saa en Tid ud til, at han skulde blive
Redskab til dets Opfyldelse. Ved Kabinetsordre af 4. Jan. 1771
paalagde Struensee Konsistoriet at udkaste en ny Plan for
Universitetets Virksomhed. Der indkom flere Projekter, men der blev
foreløbig intet Hensyn taget til dem, hvorimod Struensee om Sommeren
efter Opfordring af Livlægen C. J. Berger kaldte G. til Danmark for at
udarbejde nye Reformforslag. G. kom til Kjøbenhavn i Okt. 1771 og
fik de indkomne Projekter til Behandling. Det gik hurtig, og allerede
16. Dec. fremkom han med sin Plan i 2 Udkast. Disses Enkeltheder
findes i Nyerups Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge
i ældre og nyere Tider III, 2, 383 ff. Han vilde skaffe Universitetet en
fastere Styrelse ved en Vicekansler, afskaffe Professorernes corpora,
Rangordningen mellem Fakulteterne og Disputerøvelserne ved
Kommunitetet, medens Forelæsningerne skulde ophjælpes. Der indløb en
Mængde Breve til ham om, at han skulde arbejde for et Universitet
i Norge, og han udkastede da ogsaa en Plan til et saadant, der
skulde have sit Sæde i Christianssand. Hid vilde han i saa Fald
have Videnskabsselskabet flyttet og ønskede selv her at være
Vicekansler. Sin Amanuensis i Kjøbenhavn, J. H. Tauber, vilde han have
til Professor i Norge og, da der herom ikke blev Tale, til Konrektor
i Throndhjem og Sekretær i Videnskabsselskabet. Hans inderlige
Tilslutning til denne Repræsentant for den begyndende Rationalisme
synes at betegne hos ham en Opgiven af den gamle Orthodoxi.
Universitetsplanen faldt med Begivenheden 17. Jan. 1772, men meget
af den kom op i en følgende Tid.

G. vendte tilbage til Throndhjem i Sommeren 1772 og opgav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free