- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
322

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnlaugsson, Bjørn, 1788-1876, Mathematiker, Korttegner - Guntzov, Anders Hansen, -1695-, Hofretspræsident

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skoleprogrammer – heriblandt 1834 om den af ham ved Islands
Kortlægning anvendte Fremgangsmaade –, har B. G. skrevet en
udførlig Arithmetik («Tölvísi», 1865), hvoraf dog kun 1. Hæfte er
udkommet. End videre er han Forfatter til et større, theologisk-filosofisk
Digt: «Njóla» (*c: Natten), der udkom 1842 og flere Gange
senere er udgivet. Forfatteren, der udgaar fra en Betragtning af
Stjærnehimlen, giver med Inddragning af Astronomiens og Fysikkens
Læresætninger, men som troende Kristen og kun hist og her svagt
rationaliserende, i jævne Vers en Fremstilling af Gudsforholdet og
Verdensstyrelsen, saaledes opfattede, at hans Bog har kunnet tjene
hans Landsmænd til opbyggelig Læsning. Langt større Betydning
har dog B. G. ved sine Fortjenester af det velbekjendte, 1844-49
udgivne Islandskort («Uppdráttr Islands»), der er udført efter hans
i Aarene 1831-43 foretagne Opmaalinger. Vel havde B. G. under
dette Arbejde en meget væsentlig Støtte i de omkring Aarhundredets
Begyndelse for Statens Regning iværksatte Opmaalinger, hvorved
hele Islands Kyst var bleven nøjagtig aflagt og trigonometrisk
beregnet; men et stort Arbejde stod dog endnu tilbage, som krævede
særlige Forudsætninger for at kunne gjennemføres, nemlig
Aflægningen af hele det indre Land med Angivelse af de forskjellige
Egnes Beskaffenhed, den administrative Inddeling m. v. Sommer
efter Sommer berejste B. G. en Del af Landet, indtil han til
Slutning havde besøgt alle Landsdele, og anvendte Vinteren til
at aftegne, hvad han havde berejst om Sommeren. Foretagendet
var iværksat af det islandske litterære Selskab, hvortil kom nogen
Støtte fra Statskassen, men muliggjordes kun ved B. G.s sjældne
Uegennyttighed og overordentlige Fordringsløshed, hvorved
Rejseudgifterne formindskedes til Lavmaal. Arbejdet er særdeles
omhyggelig gjort, om end selvfølgelig visse Strøg, der ere aflagte
efter Beskrivelse, trænge til Berigtigelse, og med Hensyn til
praktisk Brugbarhed indtager Kortet, saaledes som det, udgivet under
Oberst O. N. Olsens Ledelse, fremtræder i koloreret Kobberstik,
ved sin Overskuelighed og smukke Udstyrelse en høj Plads. Disse
sidste Fortrin udmærke især det større, paa 4 Plader fordelte
Islandskort, ved Siden af hvilket et mindre, med hele Øen paa én
Plade, foreligger.

Andvari IX (1883).
Erslew, Forf. Lex.

Kr. Kaalund.


Guntzov, Anders Hansen, –1695–, Hofretspræsident,
Søn af Hans Andersen G., Borgmester i Halmstad, og Bodil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free