Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gutfeld, Frederik Carl, 1761-1823, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han var i Hørsholm, adskilligt, især Taler, trykke; han skrev i
«Tilskueren» imod «Spilleraseriet», og han omgikkes Rahbek, som
paa sine Farter fra Kjøbenhavn til Fredensborg, hvor Rosings laa
paa Landet, altid gik ind i Hørsholm for at faa «en aandelig
Næsevarmer» hos «skjønttalende, underholdende, indgode G.», ligesom
han ofte gik der ud om Søndagen for at høre ham prædike.
I Aaret 1796 forflyttedes G. til Korsør og Taarnborg, hvor han
levede i fortrolig Omgang med M. G. Birckner; dennes Død og
Tabet af hans ældste Søn gjorde ham dog snart kjed af Korsør,
og 1800 forflyttedes han til Asminderød og Grønholt, hvor han
tillige 1807 blev Amtsprovst.
Paa sin rette Plads kom han dog først, da han 1811 blev
Holmens Provst. Det var henimod Slutningen af den Tid, da den
rationalistiske Prædiken i Kjøbenhavn endnu stod i sin Blomst og
formaaede at fylde Kirkerne. Han virkede her ved Siden af H. G.
Clausen, Pavels o. fl., men ingen af dem regnedes for hans Lige i
Veltalenhed, og det kan ogsaa med rette siges, at faa Prædikanter
have haft Ordet saaledes i deres Magt som han. Han forstod at
lade Billeder og oratoriske Figurer falde som et Vandfald over
Tilhørerne, og vi kunne ikke undre os over, at især Kvinderne
flokkedes om hans Prædikestol. Men en saadan Prædikemaade er
farlig, og G. undgik ikke at strande paa mange Skjær. Hans
Theologi var den almindelige rationalistiske og havde lige saa tyndt et
Indhold som denne i Almindelighed. I Ligtalen over sin Ven
Birckner siger han om denne: «Opløftet over hine Fordomme, som
Overtroen saa ofte udgav for Religion, fulgte han Jesu blide,
fattelige Forskrifter uden at fordybe sig i mørke Grublerier om Ting,
der ingen Indflydelse har paa Menneskets sande Held og sande
Rolighed. Gud, Forsyn og Udødelighed! Store, velgjørende Sandheder!
I, som ene kan trøste, kan styrke den svage dødelige paa
Livets dunkle Vej, I svævede hulde som Engle over vor hvilende
Broder.» I det G. saaledes skildrer Indholdet af sin Vens Prædiken,
har han ogsaa skildret sin egen. – G. døde, inden Kampen mod
Rationalismen ret havde taget Fart ved Grundtvig; men han
oplevede dog, at man begyndte at blive træt af Prædikener, hvor
klingende Ord skulde dække Mangelen paa et virkeligt Indhold og
en alvorlig Overbevisning. Dette blev bl. a. sagt ham i en
Anmeldelse af J. Møller, men med stor Godmodighed erkjendte han,
at en saadan Kritik over for ham havde sin Berettigelse. – Hvad
der er sagt om hans Prædikener, gjælder ogsaa om de Afhandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
