- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
338

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Christian Ulrik, 1611-40, uægte Søn af Christian IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærer den bekjendte dygtige Pædagog Jens Dinesen Jersin, der
samme Aar rejste med ham til Leiden, hvor han gik i Skole et
Aars Tid, og 1624 fulgte ham til Sorø Skole. 1627 var han med
Kongen i Tyskland og foretog senere en Udenlandsrejse. 1634 blev
han Hofjunker og Drabanthøvedsmand og 1636 Hofmarskal. Ogsaa
for hans økonomiske Forhold sørgede Kongen rigelig; allerede
1620 fik han en Gaard i Kjøbenhavn og 1635 Godset Rohlstorf i
Holsten; 1638 forlenedes han med Marie Kirkes Provsti i Oslo
kvit og fri og fik det følgende Aar Livsbrev derpaa. Kongen
benyttede ham flere Gange i diplomatiske Ærender, saaledes 1634 til
Spanien og Frankrig, 1638 først til Kurfyrsten af Brandenborg og
senere til Sverige, 1639 til Brüssel. Paa den sidste Sendelse, der
væsentlig drejede sig om Dünkerkernes Sørøverier, vandt han saa
megen Sympathi hos den spanske Statholder, Kardinalinfant
Ferdinand, at denne i Begyndelsen af 1640 anmodede Christian IV om
at tillade «Friherre Gyldenløve» at træde i spansk Tjeneste og
hverve 3000 Mand i Danmark. Anmodningen kom netop samtidig med,
at Kongen havde bestemt at sende ham for anden Gang til
Brüssel, og svarede uden Tvivl godt til G.s egne Ønsker. Følgen
var ogsaa, at han kom hjem som Kongen af Spaniens Oberst til
Hest og Fods og i denne Egenskab udstedte Hververbreve, hvorefter
Knægtene og Rytterne skulde samles i det pinnebergske.
Baade Christian IV og Kejseren begunstigede hans nye Virksomhed,
men paa den anden Side mødte han Modstand saa vel fra
Hamborgs som fra Sveriges Side. I Sept. var han færdig til at bryde
op paa Vejen til de spanske Nederlande, men stadig stødte han
paa nye Vanskeligheder, og hans Tog fik snart Karakteren af
Plyndring og Brandskatning. Med 600 Ryttere lykkedes det ham at
komme frem til Byen Meinertshagen, ikke langt fra Køln; men
Generalstaternes Gouvernør i Wesel ved Rhinen, der var bleven
underrettet om hans Fremrykning, samlede, hvad Tropper han kunde,
og stod pludselig ved Daggry 6. Okt. foran den nævnte By, uden
at G. anede noget derom. Medens Fjenden trængte frem, svang
han sig paa en usadlet Hest med en Pistol i Haanden og søgte
heltemodig at raade Bod paa den mellem hans Folk opstaaede
Forvirring. Han afviste stolt enhver Opfordring til at overgive sig;
da ramtes han af et fjendtligt Skud og styrtede død af Hesten.
Fjenderne plyndrede hans Lig, der dog senere blev balsameret og
nedsat i Wesels Kirke.

G. var ikke gift, men havde til Mætresse en Datter af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:36:51 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free