Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian, 1630-58, Christian IV's Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ilsom Flugt unddrog sig Virkningen af sin Modstanders frygtede
Kaarde. At U. C. ved sin Optræden for Moderens Ære forskjertsede
sin tilkommende Kjæreste, Cai Lykkes Søster, kan vel næppe
være tvivlsomt.
1654 kaldte Kongen ham tilbage. England truede da med
Krig, tillige rustede Sverige stærkt, og det var uvist, om det gjaldt
Polen eller Danmark, hvis Forsvarsmidler kun vare i maadelig
Forfatning. Mellem Rigsmarsken, U. C.s gamle Formynder, og
Kongen var Forholdet efterhaanden blevet køligt, og Frederik III
trængte maaske til at have en ham hengiven Mand om sig, der
paa Hærvæsenets Omraade kunde og vilde noget. Han havde
fattet den største Tiltro og Tillid til sin unge Halvbroders Evner
og Karakter, og lempelig, saa vidt det efter Haandfæstningen lod
sig gjøre, søgte han nu at skaffe U. C. Indflydelse og passende
Virksomhed. Han vilde strax ved Hjemkomsten have givet ham
Ansættelse som Generalmajor, hvilket imidlertid Marsken synes at
have forhindret, men Aaret efter satte Kongen Udnævnelsen igjennem.
U. C. ledsagede s. A. Marsken paa dennes Generalmønstring i
Jylland og var tillige Generalmajor Breda behjælpelig med at lede
Defensionsarbejderne paa Sjælland. I April 1656 blev Hald
overdraget ham i Forlening, og det var altsaa som kgl. Lensmand, at
han i Nov. s. A. havde det kildne, af ham med Takt udførte Hverv
at drage Søsteren Leonora Christina, der var kommen til Jylland
og agtede sig til Kjøbenhavn, i Møde for at forbyde hende Adgang
til Hoffet og med det gode eller onde formaa hende til at forlade
Landet. Fra Begyndelsen af 1657 var U. C. i travl Virksomhed med
at forberede de paa Herredagen i Odense i Febr. Maaned vedtagne
Rustninger mod Sverige, i det navnlig hele den udenlandske Hvervning
var ham overdragen. For sin egen Person havde han Patent
paa Hvervning og Udrustning af ikke færre end 3 Regimenter,
Ryttere, Dragoner og Musketerer, et Foretagende, ved hvilket han
paadrog sig betydelig Gjæld og efterhaanden nødtes til at
pantsætte sit Gods, da Staten i dens senere saa ulykkelige Forfatning
indtil videre saa sig ude af Stand til at fyldestgjøre hans som saa
mange andre indenlandske Kreditorers Fordringer. Der maa tilfalde
U. C. som den, der havde Kongens Øre og kjendte Hærvæsenets
Brøst, et ikke ringe Ansvar for, at Bruddet med Sverige, der i sine
Følger blev saa ødelæggende for Landet, fandt Sted, men Ansvaret
deler han med de betydeligste blandt Mændene ved Statens Ror,
og for øvrigt turde det vel endnu være ubevist – naar Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
