Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, Statholder og kommanderende General i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vejene i Norge. I den første Halvdel af 1665 foretog
han, ledsaget af sin Hustru, en Rejse til Throndhjem,
Bergen og flere andre Byer. Nogle Maaneder efter hans
Ophold i Bergen indtraf (2. Avg. 1665) det bekjendte
Angreb af en engelsk Orlogsflaade paa hollandske
Koffardiskibe i Bergens Havn, som endte til Skam og
Skade for Englænderne. Denne Begivenhed havde vigtige
Følger ogsaa for G. personlig, skjønt han intet Ansvar
havde for, hvad der var sket. Da det 20. Jan. 1666
befaledes ham snarest mulig at begive sig til Danmark,
var en Krig med England nær forestaaende. 7. Febr. var
han i Kjøbenhavn, hvor han roste sig af at have
passeret forklædt igjennem de svenske Garnisoner. De
norske Havne ansaas særlig truede, og Afgjøreisen af
de Anliggender, som navnlig angik ham, blev derfor
særlig paaskyndet. Da G. i Marts 1666 kom tilbage
til Norge, var han ikke blot Statholder, men ogsaa
kommanderende General, i det Ahlefeldt, der havde
været lige saa misfornøjet med den uheldig delte
Myndighed som G., var bleven forflyttet til Danmark. I
halvandet Aar holdt han sig i Ro paa Akershus; dog ses
han i Juli 1667 at have været i Bergen og der fra at
være vendt tilbage over Hallingdal, hvor hans Rejse
endnu lever i Sagnet. 24. Avg. 1667 blev han forløvet
ned til Danmark, hvor det snart hed, at han skulde
blive Rigsskatmester, snart at han skulde gaa som
Ambassadør til Frankrig. I Begyndelsen af 1668 var han
farlig syg, men Borri reddede hans Liv ved en Kur, som
blev meget omtalt. I Juni s. A., da der fra Holland
indløb Advarsler angaaende Englændernes fjendtlige
Hensigter, maatte han pludselig rejse tilbage til
Norge, og Generalmajorerne Fr. Ahlefeldt og Gorgas
sendtes samtidig der op for at hjælpe til at sætte
Landet i Forsvarsstand. I Okt. eller Nov. s. A. kunde
G. atter vende tilbage til Danmark. Rygtet havde
fremdeles travlt med hans Fremtid, men selv har han
maaske snarere arbejdet paa at blive skilt fra sin
anden Hustru. Det var formodentlig den Gang kommet
til et Brud mellem dem; det fortælles, at G. sendte
hende hjem og tvang Stygge Høg, der var hans Svoger,
men antoges at staa i ulovlig Forbindelse med hende,
til at rømme Landet. Skilsmisse fra Marie Grubbe
kunde han imidlertid ikke opnaa, da Frederik III i
dette Punkt hyldede strænge Grundsætninger.
G. synes ikke at have haft Lyst til at vende
tilbage til Norge; en Vikar blev nødvendig, og ved
Gabels Indflydelse faldt Valget paa Ove Juul, som
3. Febr. 1669 af Kongen kaldtes til Vicestatholder
i Norge. Det viste sig snart, at G. var bestemt til
at stilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
