Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, Statholder og kommanderende General i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Spidsen for en stor Ambassade til England for at indlede et
venskabeligere Forhold til dette Land. 5. Maj tog han Afsked med
Kongehuset for at drage afsted med Fregatterne «Delmenhorst» og
«Havfruen», men Rejsen forsinkedes ved et særdeles uheldigt Vejr.
14. Okt. havde han i en Privatavdiens hos Carl II Anledning til
at forsvare sin Konge og fremkalde en for Danmark gunstigere
Opfattelse af den for Resten for begge Parter lidet hædrende
Bergensaffære. Han var yndet af Carl II og trivedes fortrinlig ved det
engelske Hof. Ved Slutningen af 1669 var han færdig, men da
han paa Hjemrejsen var kommen til Holland, maatte han efter
Kongens Befaling vende tilbage til London. Budskabet om Frederik
III’s Død bragte ham til at ile hjem uden at oppebie den nye
Konges Befalinger, og 12. Marts 1670 var han i Kjøbenhavn. Den
Traktat, han havde hjemsendt fra England, blev efter forskjellige
Overvejelser ratificeret 11. Juli s. A.
For G. begyndte nu en Tid af høj Anseelse og ubegrænset
Indflydelse. Det saa ud, som om store Reformer skulde udmærke
Christian V’s Regering. Sammen med Jørgen Bielke blev G. sat
til at reformere Norges Administration (jvfr. II, 342). Efter Marts
1670 er der jævnlig Tale om G. og Schumacher som dem, der ere i
Besiddelse af Magten. Mellem dem bestod et Venskab, som fra
G.s Side synes at have haft sin Rod i oprigtig Beundring for den
talentfulde Parvenu, der i Spøg kaldte ham Alcibiades. G. saa i
ham den eneste Ven, han i sin ensomme Stilling, alene støttende
sig til Kongehuset, uden jævnbyrdig Slægt, kunde gjøre Regning
paa. Da Schumacher giftede sig, kjørte G. Bruden til Kirke i en
Vogn med 6 Heste for (2. Nov. 1670). G.s Ærgjerrighed syntes
tilfredsstillet ved at være Statholder i Norge, Medlem af
Gehejmekonseillet (siden 1670) og Præsident i Kommercekollegiet (fra 27. Dec.
1670 til henimod 1680). Overkammerherre blev han, om ikke før,
saa i alt Fald 1673. Det var Hoflivet og dets Fornøjelser, som
mest optoge ham, og de Udskejelser, som snart fulgte oven paa den
unge Konges lovende Begyndelse, lægges hyppig G. til Last. Da
den højere Adel oprettedes, blev han ikke, som der havde været
Tale om, Hertug, men han ophøjedes til Greve (25. Maj 1671);
Prædikatet «høje Excellence» tillagdes ham (14. Sept. s. A.), og
Lavrviks Grevskab oprettedes for ham (29. Sept. s. A., jvfr. nyt Lensbrev
27. Febr. 1692). Aaret efter begyndte Opførelsen af G.s Palais
paa Kongens Nytorv (siden Charlottenborg), hvortil Kongen selv
lagde Grundstenen (3. April 1672).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
