Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldensparre, Albert (Schumacher), 1642-96, administrativ Embedsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1642. Han oplærtes i sin Faders Levevej, Vinhandelen, men
forlovede sig 1670 med Anna Margrethe Iserberg (f. 15. Juni 1650,
gift 2. Marts 1671, d. 24. Maj 1696), der efter Forældrenes Død
havde været i Huset hos sin Morbroder Admiralitetsraad Poul
Klingenberg. Samme Aar blev A. S. Mønsterskriver paa Holmen
og forblev siden knyttet til Søetatens Kommissariat. Vel fik han
1672 tillige Bestalling som Generalpostmester i Norge; men hans
Virksomhed i den Retning var kun forbigaaende og var vel
nærmest en privat Forretning. 1673 deltog han i den store
Marinekommission, blev selv det følgende Aar Admiralitetsraad og optoges
1. Maj 1674 i den danske Adelsstand med Navnet Gyldensparre
ligesom hans Hustru et Par Uger derefter. 1675 udnævntes han til
Generalsøetatskommissarius eller Generalkrigskommissarius. Forholdet
til Griffenfeld, der imidlertid naaede sin Lykkes Toppunkt, var
tilsyneladende køligt, saa at han i sine Breve tiltaler denne sin eneste
Broder alene med Udtryk som: «eders højgrevelige Excellence».
Da denne styrtes, synes G.s Stilling ikke at berøres deraf, undtagen
for saa vidt som han optager den faldnes moderløse Datter i sit
Hus. I de paafølgende Krigsaar fremhæves hans kraftige Virksomhed
i Embedet, saa at han i Forening med N. Juel og M. Rodsteen
betegnes som Admiralitetets virkelige Bestyrelse. Ogsaa efter den
afsluttede Fred lægges der vedblivende stærkt Beslag paa hans
Arbejdskraft: 1679 bliver han Medlem af Direktionen for det
kjøbenhavnske Vandvæsen, 1680 Medlem af Kommercekollegiet, og
næsten hvert af de følgende Aar bringer ham i en lang Række nye
Udnævnelser som Medlem af vigtige Kommissioner. Samtidig er
han bleven valgt til Meddirektør af det vestindiske Kompagni, og
1680 bliver han Etatsraad (1684 virkelig Etatsraad). Hans Fremgang
hemmedes altsaa ikke ved hans Forbindelse med Broderen, om man
end kjendelig lagde Mærke til Brødrenes bevægede Afsked, da G.
1680 i sin Vogn overførte den ulykkelige Fange fra Citadellet til
det Skib, der skulde bringe denne til Munkholm. 1696 døde først
hans Hustru og senere, 28. Juni, han selv. De efterlode sig en eneste
Søn, der døde ugift som Lieutenant allerede 1702, og 5 Døtre.
Trods et saa vel ført Liv og en saa hæderlig Embedsbane
lyde Dommene over G. dog enstemmig nedsættende. I Virkeligheden
spores der hos ham et selvraadigt Sindelag; men deri kan
den tilstrækkelige Forklaring umulig findes. Brevvexlingen mellem
Brødrene gjør ikke nogen af dem Ære; men den Deltagelse, G.
viser den faldne Storhed, lader Vægtskaalen synke nærmest til hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
