- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
364

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldensten, Jean Henri Huguetan Greve af, 1654-1749, Godsejer og Forretningsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gyldensten. Desuden nævnes han som Herre til Cronsburg i Holsten.

Han var tillige Kammerherre (fra 1714) og Ridder af Danebrog
(fra 1717). Af offentlige Embeder synes han kun en Tid at have
beklædt Stillingen som Envoyé ved de ober- og nederrhinske Kredse
og den westfalske Kreds; men han indtog dog en meget fremskudt
Stilling her hjemme. Foruden sine Rigdomme havde han under sit
Livs stærke Omskiftninger vundet en betydelig Smidighed og Evne
til at tumle med forskjellige Personligheder, og han var en særdeles
begavet Mand med stor Kundskab i alt, hvad der vedrørte
Pengeforretninger og Handelssager. Alt dette kastede i Frederik IV’s og
hans Stormænds Øjne et Dække over hans oprindelig lave Byrd og
tvivlsomme Fortid. Han var jævnlig Gjæst ved Kongens Taffel,
og han hørte til Storkansleren Grev U. A. Holsteins og hans Frues
nærmeste Venner. Den franske Regering anbefalede sine
Diplomater at være forsigtige over for ham, «der var bleven saa bekjendt
ved sin Bankerot»; men de tilraadede stærkt at stille sig i et
venskabeligt Forhold til ham. Baade hans Klogskab og hans
Indflydelse gjorde det ønskeligt. Da det ostindiske Kompagni i 1722
stod paa svage Fødder, ansøgte det Kongen, om G., uagtet han
ikke var Lutheraner, men reformert, maatte blive en af dets
Direktører, et Ønske, Kongen ogsaa opfyldte. Efter Frederik IV’s Død
gjaldt det for tvivlsomt, om han kunde undgaa den Unaade, der
ramte dem, som havde staaet denne Konge nær; men han forstod
at holde sig oven Vande. Under den Iver, som Christian VI’s
Regering viste for Handel og Industri, gjaldt han ligesom hans
uægte Søn Demerciéres (IV, 246) for omtrent uundværlig, og det
var saa langt fra, at Kongen stødte ham bort, at han 1731 gjorde
ham til Gehejmeraad (1738 Gehejmekonferensraad). Ogsaa var han
med at give Raad ved Bankens Oprettelse 1736, og han tegnede
sig til Glæde for Kongen for et stort Antal Aktier. Endnu 1742
omtaler en svensk Diplomat i Kjøbenhavn ham som ualmindelig
kraftig baade paa Sjæl og Legeme. Han døde 14. Juni 1749.

Foruden den ovennævnte uægte Søn havde G. en Datter, der
var født i et Ægteskab med en hollandsk Dame af Slægten
Wassenaer. Denne Datter flygtede til Skaane med en Antoine
Casado Marquis de Monteleone, Søn af den spanske Minister i
Kjøbenhavn, og hun lod sig her vie til ham. Det kom i den
Anledning til et Brud imellem hende og Faderen, der for øvrigt
fik endnu mere Grund til Sorg ved hendes senere udsvævende Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:36:51 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free