Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Axel, o. 1542-1603, Rigsraad, Statholder i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
givet Stødet til den Revision af Norges Love, der senere (1604)
førte til Udstedelse af Christian IV’s norske Lovbog; og ved sin
Opmuntring bevægede han Peder Clausen til at oversætte Snorres
Norges Historie paa Dansk. I det hele viser han sig som en Mand
med et mere vidtrækkende Blik, end de fleste af hans Standsfæller
besade. – Da hans Broder Rigsmarsk Peder G. døde ugift 1594,
arvede A. G. Fædrenegaarden Tim og fik tillige Broderens Forlening
Hind og Ulvborg Herreder med Kjøbstæderne Ringkjøbing og
Holstebro samt den gejstlige Jurisdiktion i de nævnte Herreder. Det
er ikke let at forstaa, hvorledes en Mand samtidig kunde være
Godsejer og Lensmand i Skaane (Villands Herred havde G. nemlig
endnu), Godsejer og Lensmand i Jylland samt Statholder i Norge
og Lensmand i det vidt udstrakte Akershus Len. En Kjendsgjerning
er det imidlertid, at A. G. virkelig paa én Gang havde alt
dette under sig.
I Febr. 1596 kom G. med sin Hustru tilbage til Akershus fra
et Besøg i Danmark. Den lange Slædetur fra Helsingborg til Oslo
synes at have oversteget Fruens Kræfter; thi kort efter blev hun
syg og døde (8. Marts). Ikke saa snart var Jordefærden til Ende,
før der atter kom Bud til G. om at komme ned til Kjøbenhavn.
Han vilde nødig; men Undskyldninger gjaldt ikke, da vigtige
Regeringssager krævede hans Nærværelse. Christian IV’s selvstændige
Overtagelse af Regeringen forestod. Haandfæstningen skulde forud
drøftes af Rigsraadet og meget andet ordnes. Sommeren og Høsten
1596 tilbragte G. derfor i Danmark. Skiftet i Rigsstyrelsen var
ikke gunstigt for ham. Vei fik han 1597 nyt Lensbrev paa Akershus;
men sine andre Len maatte han afstaa, og, hvad det værste
var, gamle Regnskabssager vedrørende Lenene (ogsaa hvad der stod
til Rest i hans ovennævnte Broders Regnskaber) og andre
Gjældsposter kom op og bleve meget ubehagelige for ham; thi en god
Husholder synes han ikke at have været. Her viste sig vistnok
Følgerne af, at han havde haft mere at raade over, end han kunde
overkomme. Dertil kom endnu, at Statholderposten i Norge næsten
havde tabt sin Betydning, efter at Christian IV selv havde
overtaget Regeringen. Det var derfor efter eget Ønske, at G. 1601
fratraadte denne Post, samtidig med at han ombyttede Akershus
med Christianopel og Sølvitsborg Len i Nærheden af hans Hovedgaard Lyngbygaard.
I April 1602 var A. G. en af den danske Konges befuldmægtigede
paa et Grænsemøde i Anledning af de verserende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
