- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
373

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Henrik, 1540-92 - Gyldenstjerne, Henrik, 1594-1669, til Svanholm og Skovsbo - Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, -1456, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer.
Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596.

Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.
Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.

Thiset.


Gyldenstjerne, Henrik, 1594-1669, til Svanholm og Skovsbo,
Søn af nedennævnte Preben G., blev født 5. April 1594 paa Vosborg
og studerede i sin Ungdom i Strasburg og Padua. Efter at
have været Hofjunker 1616-18 ægtede han 2. Avg. 1618 Lisbet
Clausdatter Podebusk. Besiddelsen af Hovedgaarden Svanholm i
Skaane knyttede ham til denne Provins, hvor han var Landsdommer
1625-30 og som saadan var forlenet med Froste Herred og Helnekirke.
1632 blev han Lensmand over Christianopel Len og
ombyttede dette 1633 med Varberg. Han var næppe let at komme
til rette med og førte adskillige Processer; som Lensmand kom
han i Strid med Byen Varberg, der klagede over, at han havde
inddraget en Staden tilhørende Jordlod under Slottet; og muligvis
var denne Klage Aarsagen til, at han 1636 mistede sit Len uden
at faa noget nyt. Erhvervelsen af Gaarden Skovsbo paa Fyn
bevirkede, at han nogle Aar efter flyttede her over; hans betydelige
Godser gave ham en Anseelse, som hans Evner eller Dygtighed
vistnok ikke retfærdiggjorde. Han blev 1649 valgt til Landkommissær
i Fyn og repræsenterede paa forskjellige Møder sin Provinses Adel
En større Rolle tilfaldt ham 1660, i det han da var en af Ordførerne
for hele Adelstanden paa det store Stændermøde, men han
udmærkede sig heller ikke ved denne Lejlighed. Hans Taler vandt
ingen for ham, og han optraadte som en af de mest udfordrende
Aristokrater; hans Ytring: «Adelen er født til Frihed, de andre
have ingen Frihed», hørte til de Udtalelser, som Samtiden mærkede
sig iblandt dem, der mest saarede de uprivilegerede Stænder. For
øvrigt var han i det mindste nogle Dage i Okt. borte fra Mødet
og besøgte den svagelige Rigsraad Jørgen Brahe paa Hvedholm.
Fra sin Moder havde han arvet en vis litterær Interesse; han skrev
gjærne Vers og udgav 1635 en rimet Oversættelse af Jesu Sirachs
Visdoms Bog. Han døde 7. Sept. 1669 paa Skovsbo, hans Hustru
overlevede ham til 24. Dec. 1680.

Vedel Simonsen, Elvedgaards Hist. I, 120 ff.
P. v. Möller, Hallands Hist. I, 283 ff.

J. A. Fridericia.


Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1456, Rigsraad,
skal allerede 1403 være bleven idømt en Bøde af 1000 Mark for et voldeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 14 04:25:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free