Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Knud Henriksen, -1560, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fromme Biskop», der kunde tjene de andre til Forbillede. Under
Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død har K. G. lige saa lidt
som Mogens Gjøe og Erik Banner sat sit Segl under de bekjendte
Recesser, hvorved man søgte at sætte en Stopper for Evangeliets
videre Udbredelse, og synes at have forladt Herredagen omtrent
samtidig med Mog. Gjøe. Den evangeliske Lære synes han saaledes
ikke at have haft noget imod; derimod følte han sig vistnok stærkt
af sin biskoppelige Stilling og viste i verdslig Henseende en ikke
ringe Iver, da han 1531 var bleven sat i Spidsen for sit Stifts
verdslige Styrelse og i denne Stilling maatte træffe Forsvarsforanstaltninger
i Anledning af Christian II’s forventede Angreb paa Danmark.
«Han har hverken villet være Papist eller evangelisk», siges
om ham 1536 i Klageskriftet mod Biskopperne, «men har ført et
eget Regimente for sig selv og vilde kaldes Herre af Fyn.»
Sin store Selvraadighed og forfængelige Overvurdering af egne
Kræfter kom han til fulde til at vise, da han i April 1532 blev sat
i Spidsen for den Kommission, der med en dansk-lybsk Flaade blev
sendt til Norge for at undsætte Akershus, hvor hans Broder Mogens
G. belejredes af Christian II. I Følge den frie Fuldmagt, der
medgaves Kommissærerne, skulde de ved Underhandlinger eller
Vaabenmagt søge atter at bringe Norge og dets Indbyggere under Kongens
Haand; alt, hvad de i den Henseende gjorde, skulde have Gyldighed,
som om Kongen selv havde været tilstede. Vel vilde man
senere gjøre gjældende, at dette «Magtebrev» kun gjaldt Norges
frafaldne Indbyggere, og ikke gav Ret til Underhandlinger eller
Overenskomster med /Kong Christian personlig; men saa meget er
sikkert, at Kommissærerne, til hvilke ogsaa Broderen Mogens G.
regnedes, stadig ansaa sig for berettigede til i Følge deres Fuldmagt
at træde i Underhandlinger med Kong Christian selv. Denne
havde nemlig indtaget en meget stærk Stilling ved Oslo, hvorfra
de ansaa det for vanskeligt at fordrive ham; desuden manglede de
Ryttere til at kunne afskære hans Forbindelser med det nordligere
Norge. Da Kong Christian derfor selv begyndte at indlede
Underhandlinger, afsloge de det ikke; dog afbrødes disse første
Underhandlinger, fordi Kongen endnu forlangte Norge for sig. Peder
Skram og Junker Wilken Steding afsendtes da (17. Maj) til Danmark
for at kræve Forstærkning, især Rytteri, og i det hele sætte Kong
Frederik ind i Sagernes Stilling. Efter nogen Tids Fejdetilstand
begyndte Kong Christian imidlertid atter Underhandlinger; men da
Kommissærerne stadig nægtede at indgaa noget Forlig, hvorved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
