Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Knud Henriksen, -1560, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge eller Dele heraf afstodes, enedes man endelig efter Forslag
fra Kommissærerne om, at Kongen med frit Lejde skulde føres til
Kjøbenhavn for personlig at underhandle med sin Farbroder; hans
Hær skulde strax opløses og Norge i Mellemtiden holdes til Kong
Frederiks Haand; men hvis Forlig ikke opnaaedes, skulde han enten
føres tilbage til Norge eller til Tyskland. Efter at selve Lejdebrevet
var beseglet, men ikke den hertil hørende «Kontrakt», kom
imidlertid P. Skram og W. Steding tilbage. De medbragte en skriftlig
Instruktion, udstedt 2. Juni, hvori det blot hedder om de (indtil
17. Maj.) førte Underhandlinger, at det ikke tyktes Kong Frederik
raadeligt, at de paa en anden Tid gave sig saa vidt i Handel med
Kong Christian. Med dette Svar afsendtes P. Skram og W. Steding;
men da Kong Frederik imidlertid gjennem Lybek havde erfaret, at
Underhandlingerne vare gjenoptagne, og at Kong Christian skulde
ville begjære Norge eller en Del deraf, sendtes den kgl. Sekretær
Axel Juul efter dem med en forstærket Ordre, der synes at have
været givet baade skriftlig og mundtlig og at være gaaet ud
paa, at de aldeles ingen saadan Handel maatte indgaa med Kong
Christian, men skulde slaa ham af Norge. Baade K. G. og hans
Broder Mogens og de øvrige Kommissærer toge dog ikke i
Betænkning alligevel at besegle Kontrakten uden i Forvejen at
underrette Kong Christian om de Bud, som vare bragte fra Kjøbenhavn.
Peder Skram derimod vægrede sig ved at besegle Kontrakten. De
viste ganske vist herved stor Egenraadighed; men efter det Brev
at skjønne, som K. G. kort efter sendte til Kong Frederik, har
hverken han eller de andre betragtet de nye Budskaber fra Kjøbenhavn
som en Gjenkaldelse af deres frie Fuldmagt eller et bestemt
Forbud imod at indgaa nogen som helst Overenskomst med Kong
Christian, saa meget mere, som de i Virkeligheden ikke selv havde
lovet denne det mindste, men alt var overladt til de Underhandlinger,
der skulde føres mellem de to Konger selv. At de ansaa
det som den lempeligste Udgang paa den 9aarige Fejdetilstand, at
det nu kom til et virkeligt Forlig, er klart af alle deres Udtalelser
baade før og efter Katastrofen.
Anderledes saa man Sagerne i Kjøbenhavn, og under disse
Forhold viste K. G. stor Svaghed. Alle kastede sig nu over ham;
af de øvrige Kommissærer var den norske Rigsraad Niels Lykke
forbleven i Norge, og Broderen Mogens var ligeledes fraværende.
K. G. stod ikke med Kraft paa, at Lejdet skulde holdes, men søgte
at redde sig ud af Klemmen ved at beskylde Kong Christian for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
