Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg, Carl Frederik (Ehrensvärd), 1767-1815, Politiker og landøkonomisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Straf, der sikkert var alt for haard i Forhold til G.s Brøde, der
kun bestod i, at han havde maattet love Oberst Liljehorn at bringe
ham Melding om Kongens Død og var rede til at parere Ordre fra
sin foresatte, Major Hartmansdorff, som ogsaa var impliceret i
Sammensværgelsen. – G. forlod nu sit Fødeland med den Beslutning
at træde i fransk Krigstjeneste; men den jakobinske Revolution
af 10. Avg. 1792 og navnlig Septembermyrderierne holdt ham
tilbage. Efter at G. en Tid havde styret en Gaard, en af hans
Venner havde kjøbt i Holsten, og i Direktoriets Periode atter gjort
en forgjæves Rejse til Frankrig for at blive ansat i Militærtjenesten,
besluttede han at bosætte sig i Danmark. I Kjøbenhavn traadte
han i venskabeligt Forhold til flere frisindede Forfattere som Rahbek
og P. A. Heiberg og blev af den sidste indført i hans Hus. Dette
skulde dog faa skæbnesvanger Betydning (s. den følgende Artikel).
Da G. i Dec. 1801 var bleven viet til Heibergs fraskilte Hustru,
bosatte Ægteparret sig paa den lille Gaard Ruhedal (Gyrstinge
Sogn, Sorø Amt), som G., der altid havde haft Lyst til og
Interesse for Landvæsenet, havde kjøbt. Da Ruhedal nogle Aar efter
brændte, flyttede de til Hovedstaden. Her var det, at G. efter
Modtagelsen af en Præmie fra det kgl. Landhusholdningsselskab
søgte Avdiens hos dettes Præses, Kronprinsen, rimeligvis for
samtidig at anbefale sig. Da imidlertid Kronprinsen paa sin ligefremme,
barske Vis svarede G., at «den, som havde været utro mod én
Herre, ogsaa kunde være det mod en anden», indleverede G.
en Memoire, hvori han gjennem en udførlig Beretning om Begivenhederne
i Stockholm 1792 søgte at forsvare og undskylde sit Forhold
i Katastrofen. Efter den Tid synes G. at være stegen i den
unge Fyrstes Gunst, og da Gustav IV’s afsindige Regimente under
Napoleonskrigene i Aarhundredets Begyndelse havde bragt Sverige
til Undergangens Rand, og et Tronskifte af alle fornuftige Svenskere
ansaas for aldeles nødvendigt, var G. en af Frederik VI’s ivrigste
Agenter. Skandinaviske Sympathier, der den Gang begyndte at
røre sig i begge Landene, og Lyst til at tjene sit nye Fædrelands
Herre turde her have været lige virksomme hos G., og det var
ham en stor Skuffelse, at den danske Tronkandidatur blev forkastet
af det svenske Statsraad og Rigsdagens hemmelige Udvalg. Ogsaa
for Norges nye Konstitution nærede G. megen Interesse, og han
var den første, der i 1814 foreslog at gjøre «Dagen for Norges nye
Skabelse til en national Højtidsdag». – Som Ægtemand og Fader
har han faaet det bedste Lov af sin Hustru og Stifsøn. Den Tone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
