Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine, 1773-1856, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besluttede da, at han for Fremtiden skulde have en Søster og Veninde
i hende, men heller intet mere, medens hun ikke mente at krænke
Agtelsen for ham og sig selv ved at elske Gyllembourg i al
Ærbarhed og Stilhed.
Den forandrede Situation gik først op for Heiberg i hele sit
pinlige Omfang, da han i sin Livsskæbnes mest afgjørende Vending
havde størst Behov for den Samlivets Hjælp, han saa overmodig
havde vraget. Om Aftenen 7. Febr. 1800 sagde han Farvel til
Hustru og Barn og kjørte, ledsaget til Frederiksberg Bakke af
Ægteparret Rahbek, ad Roskilde Landevej for over Korsør, Odense
og Kiel at naa Hamborg og saaledes tiltræde den Landsforvisning,
som Hof- og Stadsretsdommen af 24. Dec. 1799 havde dømt ham
til. Hans Indbo og Bøger bleve solgte ved Avktion for at skaffe
ham de nødvendige Midler til Rejsen, og hans Svigerfader maatte
tage sin Datter og hendes Barn i Huset til sig. Her var ogsaa
Gyllembourg en velset Gjæst, hvis Besøg bleve hyppigere og
hyppigere, kun af og til afbrudte ved korte Rejser ud paa Landet i
Omegnen af Ringsted, hvor han stod i Underhandling om Kjøbet
af Gaarden Ruhedal. Kjærlighedsforholdet mellem ham og Thomasine
Heiberg voxede i Lidenskabelighed efter enhver saadan
Adskillelse, og hvor megen Tilbageholdenhed de end paalagde sig i
andres Nærværelse, blev deres Forhold dog snart bekjendt i den
Buntzenske Kreds og delte den i Angribere og Forsvarere. Først
11. Sept. 1801, efter mange Tilløb og Opsættelser, underrettede hun
sin Mand, der den Gang var i Paris, om Sagernes virkelige Stilling i
et langt Brev, i hvilket hun, appellerende til «hans enthusiastiske
Kjærlighed for Frihed og Sandhed, hans Had mod Fordomme, hans
stolte Følelse af hans eget Værd, hans Foragt for den blinde Hobs
Domme, hans Ædelmodighed, hans Hjærtes Godhed og endelig hans
Venskab for hende», gjorde ham den Tilstaaelse, at hendes Hjærte
tilhørte en anden. Efter at have rekapituleret deres Ægteskabs
Historie i den Hensigt at vise, hvor langt det har været fra et
sandt Samlivs Ideal, beder hun ham bryde dets Baand og skjænke
hende Friheden tilbage. «Tænk selv, kjære Heiberg! du taber intet
ved dette Bytte. Din Elskerinde har jeg aldrig været, din Hustru
har jeg i en Række af Aar heller ikke anset mig for at være; din
Veninde! – ak, det vil jeg være mere, end jeg nogen Sinde har
været det; og hvad vilde du med mig nu? Efter at have elsket
saaledes, som jeg elsker Gyllembourg, kan jeg aldrig mere være
din, jeg var uværdig til at være din Hustru, om jeg vilde være det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
