Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine, 1773-1856, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og, tør jeg sige det, du var uværdig til at være min Mand, om du
kunde ville det.» Heibergs Svar var helt anderledes, end hans
Hustru havde ventet; han forsikrede hende, at han «aldrig havde
elsket hende saa inderlig, saa usigelig som i dette Øjeblik, da han
svævede i den grusomme Frygt for at tabe hende», at selv om
hendes Forvildelser «vare stegne til den højest mulige Grad, vilde
det intet koste ham at glemme og at elske hende endnu højere»;
han anraaber hende om at frigjøre sig for den Forblindelse, hvori
hun er hildet, og han vil nedlade sig til at ansøge Regeringen om
Benaadning for at kunne vende tilbage til hende, ja, han vedlægger
endog sin Ansøgning samt et Brev til sin Modstander Generalprokurør
Chr. Colbjørnsen og bereder sig paa at bryde op til Hamborg
for at være Udfaldet saa meget nærmere. Men dette lod
sig ikke længer bøje efter hans Ønsker. Trods Bønner og Trusler,
Stolthed og Ydmygelse maatte han erkjende, at den ulykkelige
Situation var stærkere end han, og i et fra Hamborg 30. Okt.
afsendt Brev gav han sin Hustru hendes Frihed tilbage. Allerede
17. Dec. næst efter blev Thomasine Heiberg Fru Gyllembourg-Ehrensvärd
og tog Bolig paa Ruhedal.
Hendes Søn, Johan Ludvig, hvem hun havde maattet fraskrive
sig Retten til at opdrage, kom i Huset hos hendes Søster Lise
Jürgensen, gift med en Grosserer J., der under Sagens hele Forløb
havde taget Parti for Heiberg; Moderen havde Lov til at besøge
ham, men den 10aarige Dreng maatte under ingen Betingelse sætte
sine Ben i det Gyllembourgske Hus. Et halvt Aar senere blev
hans Opdragelse betroet til Rahbeks, og han fik Bolig paa Bakkehuset,
som han dog forlod efter 2 Aars Forløb. Efter at Gaarden
Ruhedal i Begyndelsen af 1806 var brændt og Gyllembourgs som
en Følge heraf flyttede til Kjøbenhavn, blev han lidt efter lidt,
alt som hans Selvbestemmelse voxede i Overgangstiden fra Barn til
Yngling, en jævnlig Gjæst hos sin Moder, hvem han elskede med
en sværmerisk Hengivenhed, og han paavirkedes til sin Fordel af
den fine og noble Selskabelighed, som Huset snart vandt Ry for;
her færdedes Gyllembourgs adelige Slægtninge samt andre svenske
Gjæster, og til de intime Omgangsfæller hørte Oehlenschläger, Weyse,
Brødrene Ørsted, Baggesen, senere Poul Møller og andre af Tidens
udmærkede Mænd, ældre som yngre. Allerede inden Gyllembourgs
pludselige Død 1815 synes J. L. Heiberg endog at have været
Medlem af sin Moders Husstand, skjønt hans Fader, der satte sin
Stolthed i selv og uden noget fremmed Tilskud at sørge for sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
