- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
406

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine, 1773-1856, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søns pekuniære Fornødenheder, vedblev at betragte sin lykkelige
Medbejler som sin bitreste og lumskeste Fjende. Som Enke dannede
Fru G. ved Hjælp af den Pension paa 600 Rdl., som Frederik VI
ædelmodig tilstod hende, da Dødsboets Status havde vist sig at
være meget mislig, sammen med sin Søn et nyt Hjem, mindre
glimrende end det forrige, men ikke mindre tiltrækkende for
Samtidens bedste Personligheder ved aandfuld Omgangstone og venlig
Hygge. Under J. L. Heibergs Pariserophold (1819-22) tog Fru G.
i Huset hos sin Fætter Grosserer Andr. Buntzen (s. III, 254)
som Lærerinde for hans Børn, og da Sønnen 1822 blev ansat som
Lektor i Kiel, fulgte hun ham her til. Fra 1825, da den
første Vaudevilles gjennemgribende Succes gjorde det muligt for dens
Forfatter at danne sig en litterær Tilværelse i Hovedstaden, boede
Fru G. for Resten af sit Liv i Kjøbenhavn og kom efter Sønnens
Giftermaal med Johanne Pätges 1831 i Huset hos dem. De 3 hvert
for sig usædvanlige og højtbegavede Mennesker dannede et tæt
sammenlevet, men for deres Tids intelligenteste Bevægelser og
Personligheder gjæstfrit aabnet Hjem, indtil Fru G., endnu aandsfrisk
i sin høje Alderdom, døde i Juli 1856, næsten 83 Aar gammel.
Med P. A. Heiberg var hun for længst bleven forsonet; i Paris havde
Sønnen overbragt ham et langt, paa én Gang ydmygt og værdigt
Brev fra hende; det besvaredes med Varme og Hengivenhed af
ham og affødte en, om ikke hyppig, saa dog aldrig afbrudt
Brevvexling mellem de to forhenværende Ægtefæller. Til sin
Svigerdatter sagde P. A. Heiberg 1836, da hun bragte ham en Hilsen fra
Fru G.: «Vil du hilse hende igjen og sige hende, at af alle Kvinder
er der ingen, som jeg nærer en større Agtelse for end for hende».

Af Fru G.s baade indad til og udad til dybt bevægede Liv, af
hendes Erfaringer og Iagttagelser, af hendes Resignation ikke mindre
end af de Kampe, den havde bragt til Ro og kunde skue tilbage
paa, fremspirede der en sen, men til Gjengjæld saa meget mere
moden og harmonisk Digtning, som har givet hende et stort Navn
i dansk Litteratur og brudt en senere meget betraadt Vej, hvis
første Spor dog ere dybere og varigere end noget af de efterfølgende.
I hendes Livsskæbne og Oplevelser har hendes Forfatterskab sin
Bund og Grund; dets ydre Anledning tager sig ud som en
Tilfældighed. 1827 begyndte J. L. Heiberg paa «Kjøbenhavns flyvende
Post». Da han en Dag ikke var oplagt til at fylde Bladet og
beklagede sig herover for hende, sagde hun: «Stakkels Ludvig,
gid jeg kunde hjælpe dig!» «Det kunde du vist godt, i Fald du vilde»,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free