Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine, 1773-1856, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svarede han, tog sin Hat og gik. I den ensomme Aften sad hun
og tænkte paa disse hans sidste Ord, og inden hun den Nat gik
til Hvile, var «Brevet fra en Lieutenant til Redaktionen af den
flyvende Post» fuldt færdig skrevet. Hun sendte det afsted næste
Morgen med det Spørgsmaal, om dette kunde hjælpe ham i hans
øjeblikkelige Nød. Brevet blev optaget og gjorde stor Opsigt.
Saaledes fortæller Fru J. L. Heiberg Oprindelsen til «Familien
Polonius». Det væsentlige i Beretningen er sikkert rigtigt, nemlig
Heibergs Opfordring til Moderen, om det end kan antages, at
Referatet er noget for sammentrængt. Brevet fra Lieutenanten stod
at læse i det 4. Nummer af «Flyvende Post», og at Heiberg allerede
efter Udgivelsen af et Par Numre skulde være i Forlegenhed
for Stof, lyder lidt usandsynligt, ikke mindre end den hurtige
Affattelse af Manuskriptet, som fylder hele Bladet for 12. Jan. 1827.
Den store Opsigt, Artiklen og dens Fortsættelse vakte, er derimod
en ubestridelig Kjendsgjerning; i det den snildt var knyttet til et
anonymt Avertissement i den folkelige Adresseavis, fik den et
Aktualitetens og Virkelighedens Præg, som i høj Grad pirrede
Kjøbenhavnernes Nysgjerrighed og holdt den fangen under hele
Fortællingens Forløb, fordi man ikke kunde komme paa det rene med,
om det var sine Medborgeres intime Forhold, man indviedes i, eller
man var Gjenstand for en litterær Mystifikation. I den følgende
Aargang af Sønnens Blad skrev Fru G. Fortællingerne «Den
magiske Nøgle» og «En Hverdagshistorie», efter hvilket sidste,
fortræffelige Arbejde hun fra nu af tog Forfattersignatur, i det
hun paa Titelbladet til de følgende Skrifter kaldte sig – med en
tvetydig Betegnelse af Kjønnet – «Forf. til en Hverdagshistorie».
Under dette Mærke var Fru G. i henved en Snes Aar en virksom
Skribentinde og en af Landets mest læste Forfattere. Et nyt Bind
Hverdagshistorier var en Begivenhed i ethvert dannet Hjem og satte
baade den private og den officielle Kritik i Bevægelse, mest
for at udtale en Beundring og Tilslutning, der kunde blive Bøgerne
til Del uden al Paavirkning af personlige Motiver, fordi det i lang
Tid lykkedes at overholde en uigjennemskuelig Anonymitet og at
føre Publikums Gisninger paa Vildspor ved adskillige aandfulde
litterære Plaisanterier. De betydeligste af Hverdagshistorierne ere
«Mesalliance», «De lyse Nætter», «Ægtestand», «Extremerne»,
«Jøden», «Montanus den yngre», «Én i alle», «Korsvejen» og «To
Tidsaldre», den sidste af Novellerne, udgiven 1845. Ogsaa paa det
dramatiske Omraade forsøgte Fru G. sig, med 4 Skuespil, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
