- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
412

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyntersberg (Gyntelberg), Axel, -1570- - Günther, Greve af Schwarzburg, 1529-83, Feltherre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død (der indtraf 1555). 1560 ombyttedes dette Len med Bakke
Kloster med Forpligtelse for ham til at fungere som Befalingsmand
paa Stenviksholm. Under Svenskernes Indfald i Throndhjems Len
i 1564 havde Lensherren Evert Bild (s. II, 194 f.) ligeledes taget sin
Tilflugt til dette Slot, der maatte overgives i Begyndelsen af Marts;
men medens Evert Bild drog til Bergen for at søge Hjælp, synes
A. G. en Tid at være holdt fangen og derpaa at have ydet
Svenskerne Hjælp ved Helgelands Erhvervelse. Baade i Bergen og i
Kjøbenhavn ansaas han som Landsforræder, og endog Kongebrev
angaaende hans og Evert Bilds Fængsling udgik; snart bleve dog
Throndhjem og Stenviksholm (i Maj s. A.) tilbagerobrede, og den
oprindelige Hensigt at straffe de frafaldne blev under den fortsatte
Krig Opgiven. Imidlertid var A. G.s Len Bakke Kloster givet til
en anden, og han erholdt nu efter et Besøg i Danmark 1565 Brev
paa Torget paa Helgeland (til 1572). 1574 forlenedes han med
Helgelands Len (til 1577) og 1578 med den gejstlige Jurisdiktion i
Hardanger Len (til 1581). Han levede endnu 1584, da han
pantsatte sin Gaard Mel i Hardanger til Ludvig Munk, men var død 1588.
Med sin Hustru, Kirstine Benkestok, Datter af Thrond B. (II, 60 f.),
havde han 4 Sønner, af hvilke 2 døde som Børn, og 6 Døtre, af
hvilke flere gjorde ham Sorg (jvfr. Mogens Heinesen). Fru Kirstine
døde i Barselseng paa Torget 21. Febr. 1572.

Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist.
I. Nicolaysen, Norske Mag. I.
L. Daae, Krigen Nordenfjelds 1564. ff.

J. Huitfeldt-Kaas.


Günther, Greve af Schwarzburg, 1529-83, Feltherre,
var født i Arnstadt 25. Sept. 1529. Efter et kortvarigt Ophold ved Universitetet
i Erfurt tjente han i nogle Aar ved Grev Vilhelm af Nassaus
Hof i Dillingen, drog derpaa til Kejser Carl i Wien og fik sin
første krigerske Uddannelse i Kejserens Felttog mod Frankrig
1552-53. Hans kæmpemæssige Skikkelse og krigerske Væsen
gjorde ham snart til en af Tidens mest brugte Condottierer, og i
1557 finde vi ham paa ny i kejserlig Tjeneste mod Franskmændene.
Han deltog i Slaget ved St. Quentin og knyttede intime
Venskabsforbindelser med Vilhelm af Oranien, hvis Søster Cathrine han
ægtede, med Greverne Egmont og Hoorn og andre bekjendte
Hærførere. Optagen i deres Kreds nød han stort Ry som dygtig og
velforfaren Krigsmand, utvivlsomt større, end hans Fortjenester
berettigede ham til. Paa Kroningsrigsdagen i Augsburg 1558 gjorde
han Bekjendtskab med den unge danske Tronfølger, Hertug Frederik,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free