- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
415

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Günther, Andreas, 1635-98, Tolddirektør - Günther, Frederik, 1581-1655, Oversekretær i det tyske Kancelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Günther, Frederik, 1581-1655, Oversekretær i det tyske Kancelli,
blev født 17. Marts 1581 i Helmstedt, hvor hans fra
Holsten stammende Fader, Owen G., var Professor i Fysik; hans Moder
hed Sibylla Dietrichs (Theodorica). Han uddannedes til lærd ved
Studier dels i Helmstedt, dels i Padua, og hans første Embede var
ogsaa som Professor i Græsk ved Akademiet i La Rochelle. Efter
5 Aars Virksomhed der vendte han tilbage til Brunsvig og blev
Raad hos Prinsesse Anna Sophie af Wolfenbüttel. Det var ved
Christian IV’s Besøg i Aaret 1615 hos denne, som var gift med
hans Søstersøn Hertug Frederik Julius, at G. gjorde Kongens
Bekjendtskab; han fulgte hjem med ham og blev endnu samme Aar
ansat i det tyske Kancelli. Den lille Mand med det markerede
Ansigt, med Ørnenæsen, den høje Pande og skallede Isse og med
den foroverbøjede Gang og den tykke Skindfrakke tiltrak sig snart
Opmærksomhed; man vidste, at han var velstaaende, takket være
hans Sparsommelighed, og at han tillige var i Besiddelse af
omfattende Kundskaber. Han gjorde et behageligt og klogt Indtryk,
men særlig fremtrædende var hans store Arbejdsevne og Hurtighed.
Han vandt snart i høj Grad Christian IV’s Yndest uden at skabe
sig synderlig bitre Modstandere; kun snærtede man hans Lyst til
at samle Penge og beskyldte ham til sine Tider for Bestikkelighed.

1621 blev han Oversekretær i det tyske Kancelli. Som saadan
havde han alle de fra dette Kontor udgaaende Expeditioner under sig,
saa vel, hvad der angik Hertugdømmernes indre Forhold, som
Brevvexlingen med hele Udlandet undtagen Sverige og Rusland, hvilke
sidstnævnte Stater sorterede under det danske Kancelli. Han
modtog Kongens Ordrer til at opsætte Udkast, og i en Række af Aar
træffes ingen anden Embedsmands Haandskrift saa hyppig som hans
i Kancelliets Akter. Ved Siden heraf betroedes der ham hyppig
Sendelser til Udlandet, saaledes i den første Periode af hans
Virksomhed 1623 og 1624 til Halberstadt for at arbejde paa Hertug
Frederiks Valg til Biskop og 1628 til Holland for at faa
Generalstaterne til at hjælpe mod Kejseren. 1629 var han Sekretær ved Fredsunderhandlingerne i Lybek. Med dette Aar begynder hans
indflydelsesrigeste Tid; fra da af og indtil 1637 var han Kongens
højre Haand i Ledelsen af Politikken over for Tyskland og til Dels
over for Nederlandene. Det viste sig særlig deri, at han var den,
hvem de hemmeligste Sendelser betroedes. Saaledes blev han i
Sept. 1629 sendt til Wallenstein for at stemme ham gunstig for
Elbtolden, og der udviklede sig et saa venskabeligt Forhold imellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free