- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
427

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gørtz, Carl Friedrich Adam Greve v. Schlitz kaldet, 1733-97, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Gørtz, Carl Friedrich Adam Greve v. Schlitz kaldet,
1733-97, Officer.
Hans Fader, Grev Johan, var Besidder af Rigsgrevskabet Schlitz
i Franken (nu i Storhertugdømmet Hessen); Moderen, Grevinde
Friederike, var af samme Slægt, men af Linjen
Rittmarshausen. Født 21. Dec. 1733 nød G. Undervisning
ved Collegium Carolinum i Brunsvig og traadte 1750 ind
i den hessiske Armé. Han var stegen til Oberst, da han
i Marts 1762 blev kaldet til Danmark og med samme Grad
og Anciennitet fra 1760 ansat ved Generalstaben af den
paa Rigets Sydgrænse mobiliserede Hær; s. A. udnævntes
han til Kammerherre og 1763 til Chef for fynske
gevorbne Dragonregiment. G. omtales som en Æventyrer
med «et sort Hjærte og en tom Pung»; hans smukke
Ydre og vindende Væsen skaffede ham imidlertid snart
indflydelsesrige Forbindelser, hvis Tal forøgedes
ved hans Ægteskab (15. Juni 1764) med Charlotte
Louise Komtesse Knuth (f. 1745 d. 1812), Datter af
Stiftamtmand E. C. Greve K. og dennes 1. Hustru,
f. Monteleone-Gyldensten. Under Christian VII kom
G., hvis lette, frivole Konversation morede Kongen,
til at høre til dennes intime Kreds. Lige saa yndet
var han af Feltmarskal, Grev Saint-Germain, hvad der
dog tyder paa, at G. ikke har været uden Dygtighed
som Militær, og da Marskallen i Marts 1767 for anden
Gang blev sat i Spidsen for Generalkrigsdirektoriet,
kaldtes G. til Deputeret i dette samt til Kommandør
for «den kombinerede Livgarde til Hest og til Fods»;
inden Maaneden var omme, var han dog atter fjærnet
fra begge disse høje Poster. Sammen med en anden af
Kongens Favoriter, den preussiske Gesandt v. Borcke,
havde G. nemlig indladt sig i Intriger for at faa
J. H. E. Bernstorff fortrængt fra Udenrigsstyrelsen,
netop som denne var ved at bringe Forhandlingerne om
den foreløbige Mageskiftetraktat med det gottorpske
Hus til Afslutning. For at skaffe G. af Vejen fik
Bernstorff ham saa akkrediteret som Minister ved
Hoffet i Berlin, og da G. gjorde Vanskeligheder ved
at forlade Kjøbenhavn, blev han paa Foranledning
af den russiske Minister v. Saldern tvungen dertil,
hvorhos Udnævnelserne til Deputeret og til Kommandør
for Garden tilbagekaldtes. Derimod fik G. sit
Dragonregiment igjen og anvendtes ikke længe efter som
Kommissær ved nogle opløste Regimenters Indlemmelse
i bestaaende Afdelinger. Men henimod Aarets Slutning
styrtedes Saint-Gerrpain for anden Gang, og G. blev
10. Dec. uden Pension afskediget fra sin militære,
2 Dage senere fra sin diplomatiske Stilling. Han
traadte nu i Tjeneste hos Frederik II af Preussen,
blev snart persona grata hos denne og benyttet ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free