- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
429

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gørtz, Georg Heinrich Friherre v. Schlitz kaldet, 1668-1719, holsten-gottorpsk og svensk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

*ɔ: en Strid, om man ved de Forordninger, der udstedtes i Fællesskab
af den danske Konge og den gottorpske Hertug, skulde trykke
begge Navne med lige store Frakturbogstaver eller ikke. Men især
gik hans Tragten ud paa at faa, hvad der endnu var tilbage af
Fællesregering, ganske ophævet.

Carl XII’s Nederlag ved Pultava (1709) og de Trængsler, som
derefter kom over Sverige, vare lidet til Gavn for denne Politik
og gjorde visse Hensyn til Danmark nødvendige. Hvis den Alliance,
som Frederik IV af Danmark nu knyttede med Zar Peter og
August II af Sachsen, førte til Sveriges Ydmygelse, var Støtten for
Gottorps Sikkerhed borte. Næppe har nogen derfor med opmærksommere
Øje end G. fulgt Krigens Gang, især da den i 1711 og 1712
fik Nordtyskland til Hovedskueplads. Da Stenbock efter sin Sejer
ved Gadebusch trængte ind i Holsten for at forfølge de danske, og
Russerne og Sachserne droge efter ham, kom et kritisk Øjeblik
for G. som Leder af den gottorpske Politik. Samtidig med at
Administratoren skriftlig havde lykønsket Stenbock til hans Sejer,
havde G. personlig i Flensborg givet Kong Frederik højtidelige
Forsikringer om, at Gottorp vilde bevare Nevtraliteten. Men det
var dog netop dette, G. og den gottorpske Regerings andre
Medlemmer ikke gjorde, da det kom til Stykket. For at hjælpe
Stenbock, der var i Fare for at blive omringet fra alle Kanter og
allerede var naaet til Frederiksstad, besluttede de at imødekomme
hans Ønske om, at Fæstningen Tønnings Porte maatte blive
aabnede for ham. Der sluttedes en hemmelig Traktat med ham
herom (af Dato 23. Jan. 1713); men for at Frederik IV ikke skulde
kunne opfatte det som et Nevtralitetsbrud, lavede man en falsk
Ordre, som den umyndige Hertug Carl Frederik ovre i Sverige,
hvor han opholdt sig, skulde have skrevet 23. Juli 1712. Ved den
blev det befalet Kommandanten i Tønning, under Straf af Ære
og Liv, i paakommende Tilfælde at optage Stenbock og hans
Tropper i Fæstningen. G. og hans Kolleger haabede, at Kommandanten
skulde rette sig herefter, og at man saa bag efter, naar de
danske klagede over Nevtralitetsbrud, kunde kaste Skylden paa ham
som den, der havde adlydt en umyndig Fyrstes Ordre. Men
uheldigvis slog Fiffet fejl. Da to holstenske Gehejmeraader overbragte
Kommandanten denne Ordre, nægtede han at adlyde, med mindre
han fik Befaling af Administratoren dertil. Denne Befaling maatte
de da rykke frem med, og hermed havde den Gørtzske fine Plan
faaet et Knæk. Fik de danske en Gang alle Aktstykkerne i deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free