Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gørtz, Georg Heinrich Friherre v. Schlitz kaldet, 1668-1719, holsten-gottorpsk og svensk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haand, vilde den gottorpske Regering komme til at staa som den,
der havde brudt sin Nevtralitet. Imidlertid gik det efter
Overenskomsten med Stenbock, der 14. Febr. 1713 blev optaget i Fæstningen.
Strax herefter lod Frederik IV de gottorpske Lande besætte
og sekvestrere. Dog lykkedes det G. med megen Snildhed at gjøre
ham vaklende i sin Opfattelse af, at Gottprp havde brudt
Nevtraliteten, og Kongen lovede at give Slip paa disse Landskaber,
hvis G. ved sin Mægling fik Svenskerne til at rømme Tønning
paa en Maade, der fandt Kongens Bifald. Men G. gik underfundig
til Værks, Frederik IV kasserede hans Mægling, og Stenbock maatte
kapitulere (16. Maj 1713), uden at G. havde opnaaet noget.
Denne opgav dog ikke Spillet, I Forening med den svenske
Statsmand og General Wellingk vilde han prøve paa at faa Preussen
til at træde op imod Frederik IV. Han fik 22. Juni 1713
sluttet en Traktat med Frederik Vilhelm I af Preussen, hvorefter
preussiske og gottorpske Tropper skulde besætte Stettin og Wismar
og sikre de svensk-tyske Landes Nevtralitet, Preussen skulde virke
for Gottorps Restitution og skaffe Sverige en antagelig Fred, medens
det til Vederlag ved den endelige Fred skulde have Forpommern
indtil Floden Peene. Desto værre for G.s Plan vilde den svenske
Kommandant i Stettin ikke rømme denne By, og derpaa trak
Frederik Vilhelm sig tilbage. Saa søgte G. at skille Frederik IV
fra hans allierede. Han traf Aftale med den russiske General
Menzikof og den sachsiske General Flemming om, at de skulde
erobre Stettin, og om at, naar det var sket, sachsiske Tropper i
Forbindelse med et Par i gottorpsk Sold staaende Regimenter skulde
besætte Byen; Sachsen skulde da paatage sig at hjælpe Gottorp
imod Danmark. Men næppe havde Svenskerne maattet forlade
Stettin, førend Frederik Vilhelm meldte sig som lysthavende, og
det maatte indrømmes ham at lade Tropper rykke ind i Byen.
Han fik den som foreløbig Besiddelse indtil Freden, imod at han
skulde sikre de svensk-tyske Landes Nevtralitet. Tillige var det
Meningen, at han skulde tage Gottorp under Armene. Man havde
imidlertid gjort Regning uden Zar Peter, hvem Frederik IV fik til
at forkaste den sluttede Overenskomst. Herved var Frederik
Vilhelm løst fra sin traktatmæssige Forpligtelse til Gottorp, og da
Carl XII ikke vilde finde sig i, at han havde faaet sine Tropper
ind i Stettin, førte Forholdene til, at den preussiske Konge blev
Frederik IV’s egen allierede. G.s Finesser havde kun voldt
ham selv Nederlag. Han var ikke heldigere med andre Forsøg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
