- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
431

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gørtz, Georg Heinrich Friherre v. Schlitz kaldet, 1668-1719, holsten-gottorpsk og svensk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han gjorde paa at faa fremmede Magter til at hindre den danske
Konge i at faa Bugt med Tønning, som de danske stadig holdt
blokeret. 7. Febr. 1714 maatte Byen kapitulere ved Sult, og nu
kom de for G. og hans Kolleger i den gottorpske Regering højst
kompromitterende Aktstykker for en Dag, hvorved Nevtralitetsbruddet
klart kunde godtgjøres. Oven i Kjøbet blev Zar Peter saa
forbitret ved at høre derom, at han afbrød nogle Forhandlinger,
G. ved Hjælp af en gottorpsk Diplomat, Bassewitz, havde aabnet
med ham for at faa ham til at tage sig af Hertug Carl Frederik.
Om denne Underhandling, saaledes som det har været paastaaet,
har sigtet til at sætte Gottorperne paa Sveriges Trone i Steden for
Carl XII, maa staa uafgjort hen. Et gjensidigt Bombardement af
injurierende Skrivelser imellem G. og Bassewitz var Efterspillet til
Underhandlingen. Da G. tillige skrev bidende Flyveskrifter imod
Kongen af Preussens Ministre, forbød P’rederik Vilhelm ham
Adgang til sit Hof.

Det var kun en krank Lykke, G. hidtil havde haft; men hans
vidunderlige Elasticitet svigtede ham dog ikke. Da Carl XII kom
hjem fra Tyrkiet til Stralsund og lod ham kalde til sig i denne
By (1715), forstod han saaledes at vinde den svenske Konge, at
denne fattede en næsten blind Tillid til ham. Han var i de sidste
Aar af Carl XII’s Regering baade hans vigtigste Diplomat og hans
alt formaaende Raadgiver paa Finansvæsenets Omraade. I det
enkelte vedrører hans Virksomhed som svensk Statsmand os ikke.
Men naar i Almindelighed de Skridt, hvorved han søgte at
oparbejde Kong Carls Sag, maatte faa Betydning for den dansk-norske
Stats Magtstilling, saa gjaldt det særlig om den Plan, han lagde
paa at skille Zar Peter fra Frederik IV. Med Kløgt benyttede han
sig af den Spænding, der i Aaret 1716 havde udviklet sig imellem
disse 2 Fyrster; han opnaaede under Zarens Ophold i Holland i
Vinteren 1716-17 en Samtale med ham paa Slottet Loo, hvor de
første Grundlinjer til en Overenskomst rimeligvis bleve dragne.
Senere fik han i Aaret 1718 under de tit omtalte, men endnu ikke
nøjagtig kjendte Forhandlinger paa Aalandsøerne Lejlighed til at
arbejde for sin Plan. Men hans Tanke at skulle skaffe en Fred
til Veje, hvorved Sverige gjorde Afstaaelser imod Øst til Rusland,
imod at det fik Vederlag i Norge, var allerede af den Grund
uigjennemførlig, at Carl XII ingen Afstaaelse vilde gjøre til Rusland.
Snart efter gjorde Kongens Fald fuldstændig Ende paa G.s
Virksomhed baade som Diplomat og i andre Retninger. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free