- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
440

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haberdorph, Matthias Albert, 1698 - 1762, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krigssange, og 1801 lod han trykke et Hæfte «Aandelige Sange»
(7. Opl. 1844). De ere skrevne paa flydende, let læselige Vers, men
med mange Reminiscenser fra andre Salmer, i en noget herrnhutisk
Tone med stærk Fremhæven af Jesu Blod. Men baade Salmerne
og Krigssangene vidne om, at han har været en ualmindelig begavet
og oplyst Bonde.

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Haberdorph, Matthias Albert, 1698-1762, Præst,
fødtes i Kjøbenhavn. Hans Forældre kjendes ikke. Han deponerede fra
Frederiksborg 1717, tog Attestats 1723 og prædikede til Dimis 1724,
men fik et Testimonium fra H. Gram saa slet, som det var muligt.
Det kan derfor være rimeligt, at han har ført et vildt Studenterliv,
og at et Ar, han bar til sin Dødsdag, hidrørte fra en Duel. Han
gik ubefordret til 1730, da han ved en Ansøgning paa Vers erholdt
Konrektoratet i Bergen og fik Præsteembedet ved Hospitalet forenet
dermed. 1741 blev han resid. Kapellan til Domkirken, 1747 Sognepræst
til Nykirken og 1749 Konsistorialraad samt 1755 Professor
theol. extraordinarius. 1759 blev han Stiftsprovst i Christiania, i
hvilket Embede han døde pludselig 22. Juli 1762. H. banede sig
Vej til Embede ved Giftermaal (1730) med Maria Laurentia Müller
(f. 1708 f 28. Okt. 1766), Datter af Mag. Ditlev M., Sognepræst til
Birkerød, hvis Broder, Marcus M., var Biskop i Bergen. Han slog
sig til Pietisterne, men det var ikke af Fromhed, da han i alle
sine Embeder i Bergen og Christiania laa i uafbrudt Strid med
overordnede, Embedsbrødre og Menighederne, der maatte lide
meget under hans idelige Misbrug af sin Myndighed. Gjentagne
Gange fik han skarpe Irettesættelser fra General-Kirkeinspektionen
og Biskopperne, men de havde ingen Virkning, – maaske fordi
han havde mægtige Velyndere. Han siger saaledes i et Digt over
Grevinde Holstein, at han havde været Gjæst ved hendes Bord.
Han skal have været en begavet Taler og fik 1747 et meget
anbefalende Vidnesbyrd for Dygtighed af Biskop Bornemann. Pietismen
synes han at have holdt fast ved til det sidste, og endnu Aaret før
sin Død ansøgte han om, at Pontoppidans Salmebog maatte
indføres til almindelig Brug i Rigerne – eller dog i det mindste i
hans Provsti. Medens han efter sin sidste Biskops Erklæring «hel
forargeligen forsømte sit Embede », vidste han altid at passe sine
Indtægter, saa han ved sin Død efterlod den betydelige Formue
20000 Rdl. Hans Liv og Gjerning er et af de tristeste Billeder fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free