Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hage, Edvard Philip Hother, 1816-73, Politiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsforsamlingen, hvor han var Medlem af Grundlovsudvalget. Hans
nærmeste Venner vare Krieger og Georg Aagaard, og gjennem dem
var han nøje knyttet til den hele Falanx af unge national-liberale
Politikere, som den Gang stode i deres fulde Glans; det er ogsaa
imellem dem, at Constantin Hansen har anbragt ham paa sit saa
ypperlig grupperede store Billede af den grundlovgivende
Rigsforsamling. Derimod bragte Udviklingen ham stedse længere bort
fra Tscherning, med hvem han i Aarene før 1848 saa levende
havde sympathiseret. H. H., i hvis hele Liv den nationale Følelse
var Grundstemningen, hørte som Politiker til den maadeholdent
liberale, noget doktrinære og temmelig idealistiske Skole, som den
Gang var fremherskende over hele det vestlige Evropa;Alexis de
Tocqueville var hans egentlige Ideal, og dennes Værker havde
han studeret grundig; Richard Cobden og hele Frihandelsbevægelsen
havde hans fulde Tilslutning, og i den irske «Repealer» Dan.
O’Connell saa han Mønsteret for en Folkefører. Det var i det hele
væsentlig engelske og franske Forbilleder, som han fulgte, og i sin
parlamentariske Optræden, i sine Foredrag søgte han at efterligne
de bedste Mønstre fra Deputeretkammeret og Parlamentet. Den
højere Flugt af Veltalenhed var ham nægtet, han kunde ikke
begejstre eller rive hen, og han blev let trættende ved en vis Maner
og Bredde; men hans Taler vare altid indholdsrige, hans Argumentation
var klar, baaren af en sikker Overbevisning, og undtagelsesvis
kunde han løfte sig til en friere Flugt. Paa Rigsdagen som uden
for det politiske Liv nød han alles Højagtelse og fortjente det i
fuldeste Maal for sin grundhæderlige Karakter, sin redelige
Overbevisning og sin varme Fædrelandskjærlighed, ligesom hans personlige
Elskværdighed gjorde ham almindelig afholdt.
Efter Grundlovens Givelse fulgte der nogle Aar, hvor H. stod
uden for den aktive Politik. Han havde i 1845 Haft en dyb
Hjærtesorg, da hans forlovede, Harriet Hyllested, døde, og hans eget
Helbred var ikke stærkt; han fulgte derfor i 1849-50 en Syg Søster
til Madeira og kom, aandelig og legemlig styrket, tilbage fra
Opholdet paa denne skjønne Ø. Han stillede sig i Sept. 1850 ved
et Suppleringsvalg i Lyngby, men faldt igjennem; ved de almindelige
Folketingsvalg i Avg. 1852 valgtes han i Aarhus og gjenvalgtes
efter den første Opløsning i Febr. 1853, men trak sig tilbage ved
Valget efter den anden Opløsning i April, valgtes saa samme
Efteraar i Hjerting og holdt denne Kreds ved flere senere Valg; i 1856
valgtes han af Folketinget til Medlem af Rigsraadet efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
