Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hage, Johannes Dam, 1800-37, Overlærer, Redaktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regler maatte skrive, anvendte han nogle Udtalelser, der bleve
betegnende for den senere Politiker. Han karakteriserede deri den
hellige Alliance som et Forbund, der i Modsætning til sit Navn
traadte alle guddommelige og menneskelige Rettigheder under
Fødder, hvad der vakte Anstød hos Avtoriteterne og paadrog ham
en Irettesættelse af Kollegiets Ephorus, Etatsraad Hurtigkarl.
I Aaret 1827 udnævntes H. til Adjunkt ved Roskilde
Kathedralskole med Historie og Geografi som Hovedfag, og 3 Aar senere
blev han Overlærer, efter at han havde taget den filologiske
Embedsexamen. H., der 1828 havde gjort en Udflugt til Tyskland og
Schweits, tiltraadte 1831, efter 16. Sept. s. A. at have ægtet sin
forlovede, med offentlig Understøttelse en Udenlandsrejse, der dog
blev afbrudt af den den Gang herskende Koleraepidemi. Han var
en samvittighedsfuld Lærer, men den pædagogiske Virksomhed laa
ikke rigtig for ham, og han havde en Tendens til at behandle
ubegavede Disciple med en vis Haan. Ved Siden af Skolegjerningen
syslede han med naturvidenskabelige Studier og udgav 1833 «Grundtræk
af den rene Geografi». Men samtidig nærede han en levende
Interesse for politiske, statsøkonomiske og kommunale Spørgsmaal
og fulgte med den største Opmærksomhed Begivenhederne i
Udlandet. Han var en erklæret Tilhænger af Folkesouverænitetens
Princip, saaledes som dette var kommet til Gjennembrud i den
franske Julirevolution, og han havde et skarpt Blik for de
skrøbelige Sider ved Frederik VI’s politiske System, der havde haft saa
ødelæggende økonomiske Virkninger for Landet. Da H. følte en
stigende Trang til at optræde som aktiv Politiker i den periodiske
Litteratur, en Trang, som Kongens Løfte om Indførelsen af Stænderinstitutionen
1831 gjorde endnu intensivere, foreslog han Professor
David Udgivelsen af et Ugeskrift, der skulde behandle
historisk-politiske, statistiske og statsøkonomiske Spørgsmaal. I Sept.
1834 udkom det af David redigerede Ugeblad «Fædrelandet», ved hvilket
H. først var en virksom Medarbejder og fra Sept. det følgende Aar
Redaktør. Overlærerembedet, i hvilket han siden Foraaret 1835
havde holdt Vikar, fratraadte han i Okt. 1836 og helligede sig fra
nu af den journalistiske Virksomhed, samtidig med at han var et
ivrigt Medlem af Trykkefrihedsselskabets Bestyrelse. Til «Fædrelandet»
leverede han en Række grundige og velskrevne Artikler
om Bank-, Told-, Konsumtions-, Assurance- og Kommunikations-væsen
og gav deri Vink, der bleve tagne til Følge af Avtoriteterne.
Da H. særskilt udgav en «Oversigt over Evropas Historie i 1835»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
