- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
471

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagen, Johan Frederik, 1817-59, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hagen, Johan Frederik, 1817-59, Theolog,
var Søn af Skibskapitajn Jens Børresen H. og Elisa f. Hall. Han blev født
i Kjøbenhavn 24. Juni 1817 og fik tidlig Lyst til Bogen, men Hjemmets
trange Kaar syntes ikke at aabne ham Udsigt til den
studerende Bane. 1830 lykkedes det ham imidlertid at komme ind i
Metropolitanskolen, og der fra blev han dimitteret 1834. Aaret efter
faldt Heibergs Logik i hans Haand, og skjønt han kun forstod
saare lidt af denne Bog, øvede dens Hegelske Tungemaal strax sin
Tryllemagt over ham. Ved Martensens Hjælp trængte han dybere
ind i den Hegelske Spekulation, og samtidig fortsatte han sine
theologiske Studier. 1840 underkastede han sig den theologiske
Embedsexamen, og næste Aar fik han Bolig paa Borchs Kollegium,
hvor han blev et skattet Medlem af den muntre og flittige Kreds,
som da samledes i den gamle Kandidatbolig. Han var, sammen
med P. Faber og A. Steen, Forfatter af Tivolivisen: «Og dersom
du morer dig daarlig», og ogsaa paa anden Maade gav han Bidrag
til «Borkens Lyra». Samtidig fortsatte han Studierne med Kraft,
og 1845 erhvervede han den theologiske Licentiatgrad for en
Afhandling om «Ægteskabet, betragtet fra et ethisk-historisk Standpunkt».
Aaret efter rejste han med offentlig Understøttelse udenlands,
til Tyskland, Frankrig, Schweits og Italien, og da han (1848)
var vendt hjem, holdt han som Privatdocent theologiske Forelæsninger.
1850 udgav han, sammen med A. Listov, en patristisk
Anthologi til Brug ved den 1849, som Surrogat for Latinen ved
Embedsexamen, indrettede Latinprøve for Theologer, ved hvilken han
var bleven Examinator. Da Engelstoft 1852 blev Biskop i Fyn,
konkurrerede H. med L. N. Helveg om den ledige Professorplads,
og 16. April s. A. blev han udnævnt til Professor i det theologiske
Fakultet med Kirkehistorie som Hovedfag og de gammeltestamentlige
Discipliner som Bifag. En saa kundskabsrig og livlig Mand som
H. havde mange Forudsætninger for en lykkelig Docentvirksomhed,
men en Brystsygdom, der længe havde tæret paa hans Kraft,
begyndte snart at lamme hans Virksomhed, og allerede 25. Marts
1859 bukkede han under for Sygdommen. Efter hans Død blev
hans Forelæsning over «Kirkelig Statistik» udgiven, og derved blev
den danske theologiske Litteratur beriget med et dygtigt og nyttigt
Arbejde paa et lidet dyrket Omraade. H. havde ogsaa baade som
Privatdocent og Professor leveret flere Bidrag til Blade og
Fagtidsskrifter og derved vist Lærdom, Skarpsindighed og et lykkeligt
Herredømme over Formen, og i nogle Aar var han Medudgiver af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:06 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free