- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
480

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagerup, Eiler, 1736-95, Amtmand, Deputeret i Toldkammeret - Hagerup, Eiler, 1766-1826, Præst, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Fædrelandet, der gjorde megen Lykke og synes at have
medvirket til i 1768 at skaffe ham Amtmandskabet i Finmarken. 1771
vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han da netop var bleven
udnævnt til 4. Kommitteret i det nyoprettede norske Kammer under
Finanskollegiet. Da dette efter Struensees Fald igjen ophævedes,
blev han 1773 3. Kommitteret i det netop gjenoprettede General-Toldkammer,
fik 1774 Justitsraads og 1779 Etatsraads Karakter og udnævntes
1790 til Deputeret sammesteds. Han var Medlem af
Landhusholdningsselskabet og fra 1769 af det norske Videnskabernes
Selskab og døde 19. Maj 1795. Fra Høsten 1786 sad han i Theaterdirektionen,
hvor han dog ikke synes at have spillet nogen synderlig
fremtrædende Rolle. Efter Tilbagekomsten fra Finmarken skrev han
en Afhandling om Fiskerierne og en om en Kjøbstads Anlæggelse
i Nordlandene. Han blev 1774 gift med Kirstine Marie Schmidt,
Datter af Assessor og Apotheker S. i Horsens.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
Minerva 1803, I, 139 ff.
Overskou, Den danske Skueplads III.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


<b>Hagerup, Eiler,</i> 1766-1826, Præst, Forfatter,
født 27. Juli 1766 i Skjærstad, Søn af Ovenstaaende Stiftsprovst C. F. H. (d. 1797), Student fra Throndhjems Skole 1784, tog Attestats 1787, blev 1789
Kateket for Bremerholms Menighed og 1792 af Magistraten beskikket
til Prædikant for det Harboeske Enkekloster, 1793 resid. Kapellan
til Værdalen, 1808 Sognepræst til Avre i Throndhjems Stift. Han
syslede med Norges gamle Historie, leverede en Afhandling om
Landets ældste Befolkningsforhold, der er fantastisk og uden
historisk Værd, men røber som hans Folkebøger om Olaf den hellige
(1805) og Hakon Adelsten (1811) adskillig Læsning i Schønings og
Suhms Værker. Ved Behandlingen af Olaf den hellige kommer
hans Rationalisme stærkt for Dagen, og som en Repræsentant for
denne Retning har han ogsaa leveret nogle Taler og Betragtninger
i Fallesens Maanedsskrift. Paa en vis Maade har han faaet
kirkehistorisk Betydning, da han blev den første, som i et Brev fra 1802
(Fallesens Maanedsskrift, Jan. 1803) bragte den danske Almenhed
nogen Kundskab om H. N. Hauge og den ved ham vakte Bevægelse.
Han omtalte her den i en haugiansk Kreds 23. Jan. 1802 forefaldne
Mordgjerning, og da han i et senere Brev leverede Dommen over de
skyldige, har han visselig ikke været uden Medvirkning til de
strænge Forholdsregler, der bleve tagne mod Hauge. 1814 blev
han af 7 Mænd i sin Menighed anklaget for usædeligt Forhold og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free