- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
492

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hald, Peter Tetens, 1802-64, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at vise Modsigelsen mellem Grundtvigs tidligere Kamp for det
lutherske og Standpunktet i «Kirkens Gjenmæle» (ovfr. S. 238), og
han kaldte Grundtvigs nye Stade «Kryptokatholicisme». Næste Aar
underkastede han sig den theologiske Embedsexamen, og da han
kort efter havde faaet Plads paa Borchs Kollegium, fortsatte han
med Iver Studierne. 1828 vandt han den theologiske Licentiatgrad
for en exegetisk Afhandling, og derpaa holdt han i 5 Halvaar
Forelæsninger over Kirkehistorie, Apologetik og naturlig Theologi. I
denne Tid udarbejdede han ogsaa, væsentlig paa Grundlag af
Neanders og Gieselers kirkehistoriske Haandbøger, en synoptisk
Udsigt over Kirkens Historie til 858 i Tabelform (1830-32), som
ikke uden Grund blev skarpt kritiseret af S. C. W. Bindesbøll. I
Begyndelsen af 1833 blev han udnævnt til resid. Kapellan for Budolphi
Menighed i Aalborg, men kort efter denne Udnævnelse deltog han
i den Konkurrence om en ledig Plads i Fakultetet, i hvilken hans
Studiefælle og bedste akademiske Ven, C. T. Engelstoft, blev Sejerherre
(IV, 524 og V, 115). Baade H. og den anden overvundne
Medbejler til Professorposten, F. Fenger, bleve imidlertid anbefalede
til Kongen med «en særdeles Ros», og denne Anbefaling havde til
Følge, at H. allerede i Juni 1833, uden Ansøgning, blev udnævnt til
Sognepræst for Frue Menighed i Aalborg og Annexet Nørre Tranders.
Ved Reformationsfesten 1836 erhvervede han den theologiske Doktorgrad
for en kirkehistorisk Afhandling om Carl den stores «Gave»
(til den romerske Stol), og 1837 blev han kaldet til Sognepræst ved
Budolphi Kirke, Stiftsprovst for Aalborg Stift og Provst for Aalborg
Provsti og Kjær Herred. 1838 og 1840 deltog han som kongevalgt
Medlem i de nørrejyske Provinsialstænder, men da han her, skjønt
kongevalgt, optraadte som liberal, og da hans Meddelagtighed i
Forfatterskabet til den saakaldte «Stændervise» (Sang om
Stænderforsamlingen i Viborg, udg. af Jens Thamsen, optrykt Aalborg
1863) vakte en Del Forargelse, gik han glip af den Bispestol, til
hvilken han mente sig selvskreven. Heller ikke da den nye Tid
var brudt frem, saa han sit Ønske opfyldt; den lærde og begavede
Mand med de fortrinlige Talegaver maatte vel ogsaa siges at være
mere paa sin Plads i en Selskabssal end i en Kirke. 1856 blev
han forflyttet til Kjeldby paa Møen, og der døde han 31. Okt. 1864.
19. April 1833 havde han ægtet sit Søskendebarn Marie Regine
Kirstine Hald (d. 1868), Datter af Vinkyper Peter H.

Erslew, Forf. Lex.
Universitetsprogrammer ved Bryllupsfesten 1828 og Jubelfesten 1836.
Wiberg, Alm. Præstehist. II, 76.
F. Nielsen, Minder, Aalborg 1881, S. 63 f.

Fr. Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:36:51 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free