- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
499

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Michelsen, som 1857 havde afløst Scheele, og efter
at han i Maj 1859 havde optaget Fenger og Monrad i
Regeringen, opgav han definitivt Kultusministeriet for
kun at beholde Konseilspræsidiet og den udenrigske
Portefeuille. Disse Poster, fra 1861 i Forbindelse
med det holstenske Ministerium, bevarede han – med ikkun
2 Maaneders Afbrydelse fra 2. Dec. 1859 til 24. Febr. 1860,
da det Rotwittske Ministerium opløstes efter sin Chefs
pludselige Død (8. Febr.) – indtil efter Frederik VII’s Død, og
disse 9 Aar kunne med Føje betegnes som det Hallske
Ministeriums Periode.

Programmet: den konstitutionelle Helstat, var i og
for sig vanskeligt nok i et Monarki, der omfattede to
Nationaliteter, og af hvilke væsentlige Dele tillige
henhørte under en fremmed og fjendtlig Myndighed. Det
– ligesom overhovedet enhver Helstatsordning, der ikke
opgav hele Kongerigets og den danske Nationalitets
Ret – blev umuligt, efter at de uklare «Aftaler»
fra 1851-52 havde bundet Regeringens Hænder og
aabnet Døren for idelig fremmed Indblanding, og
efter at Carl Moltke af Antipathi imod moderne
Konstitutionalisme havde oktroieret Slesvig en
Forfatning, næsten identisk med den for Holsten og med
en Sammensætning af Stænderne, som uundgaaelig maatte
føre til, at der paa ethvert Spørgsmaal til Slesvigs
Repræsentation blev givet et slesvig-holstensk
Svar. Forsøget paa den konstitutionelle Helstat maatte
imidlertid gjøres, og det skete ved Forfatningen af
2. Okt. 1855. Denne Forfatning, der i sin Form og
sine Enkeltheder sikkert mere skyldtes Andræ end
H., og som snarere gjør Indtrykket af en sindrig
Løsning af et vanskeligt Problem end af et paa det
praktiske Liv beregnet Maskineri, var nær ved at
koste Ministeriet hele dets Popularitet og havde en
yderst besværlig Fødsel. Det lykkedes imidlertid
at samle Repræsentanter for alle Monarkiets Dele
i det fælles Rigsraad, men allerede i den første
Samling (1856) fremsatte de 11 slesvig-holstenske
Rigsraader med Blome-Heiligenstedten som Leder
og Carl Scheel-Plessen som Ordfører deres Protest
imod Forfatningens Lovlighed – en Protest, som ikke
blev mindre farlig, fordi dens Berettigelse med
glimrende Dygtighed blev modbevist i Debatten –,
og samtidig fremkom Preussen og Østerrig med deres
Indsigelser, som saaledes aabnede de diplomatiske
Noters Syvaarskrig. Pariser-Freden i Foraaret 1856
havde paa dette Tidspunkt afsluttet Krimkrigen, og
nye Grupperinger af Magterne forberedtes; Preussen
havde vel faaet Adgang til Pariser-Kongressen, men
havde der spillet en kummerlig Rolle, og Bismarck,
der allerede som Gesandt ved Forbundsdagen i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free