Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I de tunge og trykkede Aar, som fulgte efter 1864, maatte H.
bære sin rundelige Del af den Ugunst og strænge Dom, som det
sørgelige Udfald af et Decenniums Politik og af nogle Maaneders
Krig drog ned over det national-liberale Parti; at denne Politik i
sin Tid havde været hele Nationens, at det, som man i Tiden før
Nov. 1863 havde bebrejdet den, ikke var letsindig Dristighed, men
alt for stor Ængstelighed, – det var nu glemt, og lige saa lidt
erindredes det, at denne Politik og dens ledende Mænd i det
afgjørende Øjeblik vare blevne skudte til Side for en Kurs og en
Leder, som de ikke kunde vedkjende sig, og for hvilke de ikke
havde Ansvaret. H. bar dette Tidens og Opinionens Tryk med
den Sindets Ro og Karakterens Ligevægt, som altid udmærkede
ham; der var ingen Bitterhed i hans Sjæl, han rettede intet Angreb
imod nogen, gjorde intet Forsøg paa at vælte Ansvaret fra sig selv
over paa andre, og hvor dybt han end følte Sorgen over det danske
Slesvigs Tab, mistede han ikke noget Øjeblik Troen paa sit Fædrelands
Fremtid. Med sit mærkværdig klare, næsten intuitive Blik
for enhver politisk Situations Krav, sin overlegne Ro og sit højt
ansete Navn var han i disse vanskelige Aar en Faktor af den største
Betydning i vort offentlige Liv. Hans personlige Popularitet havde
ikke lidt noget Skaar ved Tidens Begivenheder; hvor han end kom
eller færdedes, var han omgiven af Ærbødighed, Højagtelse og
Hengivenhed, man følte, at han var en Repræsentant, et personligt
Udtryk for det bedste og det ædleste i den danske Nationalkarakter,
at han var dansk lige til Bunden, selv i «sin danske Far-i-Mag»,
som Chr. Richardt siden sang om ham, og at han trods al ydre
Ære og Udmærkelse var jævn i al sin Færd og Tænken. H. var
bleven en fornem Mand; til Storkorset, som han siden 1858
havde haft, var i hans Udenrigsministertid kommet mangfoldige
udenlandske Dekorationer, og Excellencetitelen med Konseilspræsidents
Rang var for hans Vedkommende uafhængig af Embedet;
Frederik VII tilbød ham den (1860) i et glad Øjeblik, H. søgte at
afværge den med den Bemærkning, at det jo kunde vente, indtil
han en Gang gik af, men Kongen svarede ham: «Tag du bare imod
den nu, det er det klogeste; naar du gaar af, er jeg maaske gal i
Hovedet paa dig, og saa tilbyder jeg dig ikke noget». H.s høje,
bredskuldrede, noget foroverbøjede Skikkelse med det store Hoved
og det tykke, krøllede Haar var vel bekjendt for alle, ikke blot i
Hovedstaden. Til daglig Brug -kunde han være noget ligegyldig
med sin Klædedragt og sin Person, og han havde sine smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
