Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammeleff, Uncas Andreas Frederik, f. 1847, Billedhugger - Hammer, Christopher, 1720-1804, Generalkonduktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og har siden 1868 været jævnlig repræsenteret paa Foraarsudstillingerne
med dygtig udførte Buster og Figurer; blandt Busterne
maa særlig fremhæves Kunstneren Hans Tegners (1890) for sin
fortrinlige Karakteristik. H. har desuden udført en større Frise til
Frederiksborg Slot, men hans saa vel i Henseende til Udførelsen
som til aandeligt Indhold betydeligste Arbejde er de 9 skjønne
Engleskikkelser, som han har udført til Jesuskirken i Valby. H.
ægtede 5. Nov. 1877 Julie Henriette Marie Andersen, Datter af
Overpolitibetjent Anders A. og Nelly Jansen, f. Bur.
H. R. Baumann.
Hammer, Christopher, 1720-1804, Generalkonduktør,
er født 26. Avg. 1720 i Gran Præstegjæld, hvor Faderen, Anders
Christophersen H. (f. 1679 d. 1729), var Provst og Sognepræst; denne
tilhørte en Familie Sand, hvis Navn uden Tvivl hidrører fra Sands
Toldsted paa Hudrum, men kaldte sig Hammer efter sin Moders
Slægt og havde under Krigen 1716 foretaget et Opbud af Bønder,
der gjorde Svenskerne Ophold og Afbræk paa deres Marche til
Ringerige. C. H.s Moder hed Birgitte f. Coldevin. Han blev Student
1738, studerede derpaa i mange forskjellige Retninger: Theologi,
Retsvidenskab, orientalske og nyere Sprog, Mathematik, Filosofi osv.
og underkastede sig Prøver baade i Kjøbenhavn og Sorø (1748).
Antoges 1750 til Grevskabet Ledreborgs Opmaaling, blev 1752
beskikket til By- og Raadstueskriver m. m. i Christianssand, men
allerede et Par Maaneder senere s. A. til Generalkonduktør i
Akershus Stift, i hvilket Embede han fungerede til 1801. 1758 fik han
Titel af virkelig Kancelliraad og 1778 af virkelig Justitsraad. Han
ejede Gaarden Melbostad i Gran Sogn og døde der 23. Juni 1804,
ugift. – Han drev med Forkjærlighed naturvidenskabelige Studier
og anlagde store botaniske og naturhistoriske Samlinger (jvfr. ndfr.).
Han var imidlertid kun Dilettant og ingen virkelig Videnskabsmand,
hvad der ogsaa i høj Grad viser sig paa et andet Gebet, som han
ligeledes dyrkede, nemlig Genealogien. Ligesom hans Syslen med
Naturfagene har en stærkt udpræget patriotisk Karakter, gaar hans
genealogiske og historiske Virksomhed ud paa hans egen nærmeste
Slægts Forherligelse: Personerne blive næsten alle gjorte til Adel
og tillægges Vaaben, og gjennem de mange urigtige og til Dels
latterlige Paastande, hvormed han har opfyldt de Stamtavler, han
har meddelt C. Giessing (Jubellærere II, 2), kan han betragtes som
en af de vigtigste Skabere af den fantastiske Genealogi i Norge,
hvor den har fundet mange Efterlignere og endnu ikke paa langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
