- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
545

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerich, Peter Frederik Adolph, 1809-77, Theolog og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

usunde Præstegaard og den anstrængende Gjerning toge saa stærkt
paa H.s legemlige Kræfter, at Lægen paalagde ham fuldstændig
Hvile, foreløbig paa et Aar. Fr. Helveg overtog som midlertidig
Hjælpepræst hans Embede, medens han selv søgte Lægedom og
Hvile i Kjøbenhavn; men da Bedringen ikke kom saa hurtig, som
han havde ventet, søgte han sin Afsked (1843).

I den jyske Præstegaard havde H. ved Studium af Egnens
Topografi og Minder søgt Næring for sin historiske Sans, og ved
Udgivelsen af et Par Digtsamlinger («Heltesange», 1841; «Toner og
Billeder fra Christi Kirke», 1842) havde han tilfredsstillet sin Trang
til poetisk Produktion. Under Hvilen i Kjøbenhavn gik han videre
paa Digterbanen med Digtningerne om «Gustav II Adolf i Tyskland»
(1844) og om «Thorvaldsen» (1844). Den kølige Modtagelse, disse
Poesier i det hele fandt, bragte ham imidlertid til at tvivle om sit
Digterkald, og paa samme Tid følte han stærkere Impulser til historisk
Studium. Men ogsaa Lysten til Præstegjerningen vaagnede paa ny,
og i Dec. 1845 blev han 1. resid. Kapellan ved Trinitatis Kirke i
Kjøbenhavn. Skjønt han med Troskab opfyldte de Pligter, som det
store – den Gang udelte – Sogn paalagde ham, havde Præsten
dog stundum Grund til at blive skinsyg paa Historikeren. De
historiske Studier toge en Del af hans bedste Kraft. Udbyttet af
sine Granskninger nedlagde han i Foredrag i Skandinavisk Selskab
og i en Skildring af «Danmark i Valdemarernes Tid» (1847-48),
der skyldtes en Opfordring fra Trykkefrihedsselskabet. Men det
fredelige Arbejde i Studerekammeret blev brat afbrudt, da Krigen
udbrød, i det H. strax tilbød sin Tjeneste som Feltpræst. Som
saadan virkede han i alle 3 Krigsaar – i det sidste tillige
som Feltprovst –, og paa Grundlag af Minderne fra Felten udarbejdede
han forskjellige meget læste Skildringer af Krigen.

Efter Hjemkomsten optog han paa ny Gjerningen ved Trinitatis
Kirke, og en kirkelig Virksomhed af videre Omfang gik i de
følgende Aar Haand i Haand med Deltagelse i det politiske Liv
og fortsatte historiske Studier. Allerede 1846 havde han ved
Roskilde Konvents Sommermøde gjort Forslag til Udarbejdelsen af en
ny Salmebog, og Konventet valgte ham med i den Komité, der
paatog sig Arbejdet, som til sidst førte til den i 1855 avtoriserede
Konvents-Salmebog. For at vække og nære det kristelige Liv i
Hovedstaden fik H. i Vinteren 1852-53 stiftet en «luthersk Forening»,
der hver Søndagaften lod holde oplysende og opbyggende
Møder i Opfostringshusets Kirke; men Ufordrageligheden mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free