- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
550

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammershaimb, Venceslaus Ulricus, f. 1819, Præst, Sprogforsker - Hammershøj, Vilhelm, f. 1864, Figurmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er den ved ham for «Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk
Litteratur» (1886-)i89i udgivne «Færøsk Anthologi», I (Text samt
historisk og grammatisk Indledning) og II (Ordsamling og Register).
Til Texten, der hovedsagelig indeholder et Udvalg af Kvæder og
Sagn, har H. skrevet en Række «Folkelivsbilleder» i færøsk Sprog,
der give en livlig og tiltalende Skildring af Befolkningens Levevis.
Ordsamlingen, der omfatter baade de tidligere udgivne «Færøiske
Kvæder» og «Færøsk Anthologi»; og som paa Grundlag af haandskrevne
Ordsamlinger er udarbejdet af H.s Medhjælper ved Anthologiens
Udgivelse, Færingen Cand. mag. J. Jakobsen, har forøget
Værdi ved at give hvert enkelt Ord tillige i Lydskrift, saa at dets
virkelige Udtale herved anskueliggjøres. Om samtlige hidtil udgivne
Kvæder gjælder det, at de mere maa betragtes som en Prøve enten
paa sammenarbejdede Texter eller paa, hvad enkelte af de talrige
Opskrifter kunne byde, end som en udtømmende eller strængt kritisk
Udgave af det forhaandenværende rige Stof. – Om H.s Interesse
for en folkelig Ordning af det færøske Skolevæsen, en Sag, der
senere ved hans Medvirkning har faaet en tilfredsstillende Ordning,
vidne nogle Artikler af ham i «Kjøbenhavnsposten» 1844-45: «Om
det færøske Sprog» og «Om det færøske Sprog og de færøske
Skoler».

Erslew, Forf. Lex.
Aarh. f. nord. Oldkynd. 1882.

Kr. Kaalund.


Hammershøj, Vilhelm, f. 1864, Figurmaler.
H., født i Kjøbenhavn 15. Maj 1864, Søn af Grosserer Christian Peter H. og
Frederikke Amalie f. Rentzmann, besøgte en kortere Tid Akademiet,
men forlod dette for at blive P. S. Krøyers Elev. Han
udstillede første Gang 1884 og gav Møde med et legemstort Portræt
af en ung Pige, der paa Grund af den Følelse, hvormed det var givet,
og den fine, afdæmpede Farvesans, det bar Præg af, vakte
megen Opmærksomhed, især blandt de yngre Kunstnere. H. har
ikke ofte været repræsenteret paa Forårsudstillingerne, men desto
fyldigere paa de senere Aars «frie» Udstillinger. H. er en højst
ejendommelig Kunstner, som ikke forstaas af det store Publikum,
det finder ham bisar, men værdsættes des mere af dem, der kunne
føle for nye Rørelser i Kunsten, ligesom ogsaa hans Arbejder,
særlig en ung, syende Pige, vakte Opmærksomhed paa
Verdensudstillingen i Paris 1889, hvor de bleve prisbelønnede. H.s Motiver
ere meget enkelte, ofte kun en enlig, ældre Kvinde, klædt i sort
og med en hvid Kappe, eller et Værelse med faa tarvelige Møbler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free