- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
560

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannover, Adolph, f. 1814, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

historiske Studium og førtes der fra ind paa
Medicinen. 1837 vandt han Universitetets Guldmedaille
for en anatomisk Afhandling, det følgende Aar tog han
medicinsk Examen, og 1839 erholdt han Licentiatgraden,
ligeledes for en anatomisk Afhandling. 1840
prisbelønnede Videnskabernes Selskab hans Besvarelse
af en anatomisk-fysiologisk Prisopgave. Allerede denne
Afhandling viser en fordybet Indsigt i Betydningen af
Mikroskopets Brug for anatomiske Undersøgelser; og
navnlig for yderligere at uddanne sig i Mikroskopi,
som han først af alle her hjemme havde kastet sig
over med Energi, foretog han 1839-41 en Studierejse
til Paris og Berlin, paa hvilket sidstnævnte
Sted han i lang Tid arbejdede under Vejledning
af den berømte Professor Johannes Müller, hvis
banebrydende komparativ-anatomiske og i det hele
biologiske Forskning netop særlig støttede sig til
den af ham indførte methodiske Brug af Mikroskopet. I
det af Müller udgivne Arkiv publicerede H. samtidig
flere værdifulde Afhandlinger. Hjemkommen fungerede
han 1841-44 som Kandidat ved Frederiks Hospital og
konkurrerede i 1843 til det nyoprettede Lektorat i
pathologisk Anatomi og almindelig Pathologi sammen med
C. E. Fenger. Denne sejrede, men H. indstilledes paa
Grund af sin viste videnskabelige Dygtighed til at
erholde et Doktordiplom. I de følgende Aar optraadte
han som Privatdocent i Anatomi og konkurrerede
1846 atter uden Held, denne Gang til et Lektorat i
deskriptiv og mikroskopisk Anatomi, hvilket Ibsen
erholdt. 1845-48 var nan Reservemedikus ved Frederiks
Hospital, og i denne Tid publicerede han sine første
banebrydende litterære Arbejder, først og fremmest
sit Skrift om Mikroskopets Bygning og dets Brug
(1847), hvilket blev oversat i de fleste større
Kultursprog; det efterfulgtes snart af et andet,
ikke mindre betydningsfuldt Arbejde, om Øjet (1850),
hvilket ogsaa udkom paa Tysk, samt af flere andre,
der alle yderligere befæstede hans Ry og Avtoritet
som meget fremragende biologisk Forsker.

Overhovedet blev hans senere Liv væsentlig den
tilbagetrukne lærde Forskers og Forfatters, efter at
hans Forventninger om akademisk Embedsvirksomhed vare
glippede. Vel vedblev han ogsaa i den følgende Tid at
beskæftige sig med praktisk Virksomhed af forskjellig
Art. Han praktiserede som Læge lige til 1878, under
den 1. slesvigske Krig fungerede han som Læge ved
Centralkomiteen og som Overlæge ved et Lasaret i
Kjøbenhavn. Derefter var han i en lang Aarrække
Visitator ved de 2 store kjøbenhavnske Hospitaler,
og i 1853 gjorde han Tjeneste som Koleralæge. Fra 1864

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free