- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
571

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans (den ældre), Hertug af Slesvig og Holsten, 1521-80

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Møde med Hertugdømmernes Raader tillige med tilkaldte Rigsraader,
i det Kongen vilde foreslaa en Deling af Hertugdømmerne.
Denne blev dog endnu opsat indtil videre, dels fordi der truede
nye Farer fra Kejserens Side, dels fordi de unge Herrer kjendte
saa lidt til deres Land; det blev derimod bestemt, at de nu skulde
blive i Landet og have fælles Husholdning, hvorhos H. skulde være
Statholder og forestaa Styrelsen i Kongens Navn. Den første Kopibog
over hans udfærdigede Regeringsbreve er indrettet i Rensborg
Søndagen Invocavit (11. Febr.) 1543. Den følgende Tid gik med
stadigt Krigsberedskab, indtil Freden i Speier 23. Maj 1544 gjorde
en Ende paa Stridighederne med Carl V. Samme Sommer foretoges
Hertugdømmernes Deling paa en Landdag i Rensborg 9. Avg.

Ved Delingen fik Hertug H. sin Hovedlod i Nordslesvig:
Haderslev, Tørning og Tønder Len med Løgum Kloster. Dertil
Øerne Nordstrand og Femern samt Rensborg Amt og Bordesholm
Kloster i Holsten. Han tog Bopæl paa Haderslevhus, et lille Slot
vest for Staden, det samme, paa hvilket hans Farfader, Christian I,
havde modtaget Danmarks Krone. Som Hertug indtog han en
mæglende Stilling mellem sine Brødre, den retsindige Christian III
og den stridbare Adolf af Gottorp, og ved sin Opfostring i
Danmark blev han efter Samtidens Vidnesbyrd «et Baand mellem
Danmark og Holsten». Han var dog ingenlunde ligegyldig for sine
egne Interesser, men forfulgte dem med Ihærdighed; saaledes drog
han Femern fra Fyns og Tørning Len fra Ribe Stift; han
modsatte sig i mange Aar Anerkjendelsen af sin Lenspligt til Riget,
og han deltog i Erobringen og Delingen af Ditmarsken (1559). I
det hele var han dog en fredsommelig og retsindig Mand, der med
stort Alvor tog sig af sine Undersaatter og med Iver sørgede for
deres timelige og aandelige Vel. Retsforfatningen var stadig
Gjenstand for hans Omsorg; baade Femern og Nordstrand fik en ny
Landret, som afskaffede mange gamle Misbrug, og talrige Forordninger
udgik for de andre Dele af hans lille Hertugdømme. Ved
Siden heraf tog han sig med Iver af Kirkeforholdene og
Skolevæsenet; han oprettede et Gymnasium i Haderslev, og Klosteret i
Bordesholm omdannedes til et Pædagogium; dets Midler bleve senere
Grundlag for Universitetet i Kiel. Ogsaa Fattigplejen tog han sig
af, og Kollegiatgodset i Haderslev henlagdes til et Hospital. Hans
Regering har i det hele en ikke ringe Lighed med Broderens i
Danmark; de hørte til den Slægt af Regenter, der var opvoxet i
Reformationens strænge Aand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:06 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free