- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
588

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Carl Christian Constantin, 1804-80, Historiemaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død. Det var altsaa det, som ogsaa H. henvendte sin Opmærksomhed
paa; han søgte og fik i 1839 en Understøttelse fra Akademiet
paa 100 Scudi romani (o. 380 Kr.) for at kunne rejse til
Neapel og studere Levningerne af Oldtidens Malerkunst. En Kopi
af «Chiron, der underviser Achilles i Musik» blev sendt hjem som
Vidnesbyrd om hans Anvendelse af den tilstaaede Understøttelse.
En anden yngre Kunstner, der havde gjort Dekorationsmaleriet til
sit Fag, G. C. Hilker, opholdt sig netop samtidig i Italien, til Dels
paa Forhaand med det Hverv at gjøre Studier over Antiken til
Brug ved Dekorationen af Universitetets Forhal, efter at en mislykket
Prøve af C. F. Høyer havde sat Sindene i Bevægelse og vakt
Tanken til Live. Vennerne lagde nu i Forening en Plan til
Udsmykningen, hvorefter de skulde arbejde sammen, saaledes at Hilker
kom til at udføre den rige dekorative Ramme væsentlig efter antike
Motiver, H. en Række store Billeder i de indvendige Felter paa
Væggene og i Loftet. Efter Forhandling med Universitetet blev
dette ogsaa godkjendt, og H. forberedte sig med største Iver til
den store Opgave, dels at skulle behandle en Række mythologiske
Æmner med Figurer i overnaturlig Størrelse, dels at skulle udføre
disse Arbejder i det hidtil i Danmark ukjendte Freskomaleri, hvis
Teknik han paa egen Haand skulde tilegne sig.

Efter noget over 9 Aars Ophold i Italien kom H. hjem i 1844 og
blev 7. Okt. s. A. enstemmig agreeret. Af Hensyn til de Studier, han
netop havde foretaget, fik han til Opgave for sit Medlemsarbejde
«Orpheus, der vender tilbage fra Underverdenen»; men da han i
1846 fremstillede det færdige Arbejde, blev dette, om end med ringe
Stemmeflerhed, forkastet. Den ærekjære Kunstner tog sig denne
Omstændighed meget nær, og da Partistillingen i Kunstens Verden
end mere fjærnede ham fra de raadende i Akademiet, varede det
en lang Aarrække, inden han kom til at indtage den Plads der,
som hans Evner og Dygtighed berettigede ham til, i det han, efter
at Akademiets Forfatning var forandret, først i 1864 valgtes til
Medlem og fra 1873 endog et Par Gange til Vicedirektør. Han
havde tidligere, i 1854, faaet Titel af Professor samt i 1875 af
Etatsraad.

Imidlertid var han i 1844 sammen med Hilker begyndt paa
Udførelsen af Malerierne i Universitetets Forhal, et Arbejde, som,
da han udførte alt selv, medtog 10 Aar. Det omfattede 8 store
Malerier med mythologiske Æmner, hvis Indhold kunde sættes i
Forbindelse med Universitetstanken, saasom Minervas Fødsel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free