- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
596

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Frederik, 1756-1845, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Kjøbenhavn, hvor han boede til sin Død. Hans Indflydelse
voxede forbavsende hurtig, takket være hans Energi og kraftige
Optræden. I Akademiet blev han snart enemægtig og fortrængte
Abildgaard – Brøndsted skriver bl. a. til Thorvaldsen: «H. er
Faktotum i Akademiet ved sin Indflydelse paa Kongen og Prins
Christian» –, 1808 udnævntes han til Professor i Arkitektur og til
Overbygningsdirektør, 8 Gange valgtes han til Akademiets Direktør,
1826 blev han Konferensraad, 1840 Storkors af Danebrog. Ved hans
Embedsjubilæum 1830 overraktes der ham en Medaille, som efter
hans eget Ønske blev bestemt til for Fremtiden at gives som Æresmedaille
til unge Arkitekter. Hans Marmorbuste af Freund blev
opstillet i Forsamlingssalen, hans Portræt af Bøhndel ophængt
sammesteds, og Akademiet fejrede festlig hans 50aarige Medlemsjubilæum
1835. Som en gammel og svag Mand døde H.,
«Danmarks Palladio», 10. Juli 1845 paa sit Landsted «Rolighed» ved
Sygehjemmet, næsten 90 Aar gammel.

H. kom til at udøve en sjælden storartet Virksomhed som
Bygmester i Danmark. De store offentlige Bygninger, som det
des værre ikke faldt i Harsdorffs Lod at udføre, bleve overdragne
til hans mindre begavede, mindre kunstnerisk fintfølende Elev. Man
maa dog ikke frakjende H. hverken Talent eller Dygtighed.
Samvittighedsfuldt tog han fat paa enhver Opgave, og trofast og flittig
arbejdede han paa at løse den, saa godt han formaaede. Men hans
Syn var ikke stort og omfattende, han havde kun faa Strænge paa
sin Lyre og besad ingen frisk og frodig Fantasi, men han kunde
sine Sager ud og ind. Han troede urokkelig paa den antike Kunst
som den ene saliggjørende og da nærmest paa den Retning i den,
som han bedst kjendte og bedst forstod, den romerske. Hans
Bygninger udmærke sig alle ved Storhed, Simpelhed og Kraft, men
det hænder let, at Simpelheden bliver til Tomhed og Kraften til
Brutalitet. Skjønt han var enemægtig paa Kunstens Omraade her
hjemme, stillede hans Samtid sig dog ofte meget kritisk lige over
for hans Virksomhed. Man bebrejdede ham hans Mangel paa Forstaaelse
af Maleri og Plastik, som han kun betragtede som en Slags
finere Fyldekalk i Bygningskunsten; man (C. Molbech) bebrejdede
ham, at Stilen ikke passer til vore Forhold, at han tog for lidet
Hensyn til Bygningernes praktiske Brug, at hans Bygninger staa
som isolerede Monumenter uden Sammenhæng med den almindelige
Folkesans hos Beboerne. Senere er der fremkommet alvorlige Angreb
paa hans Karakter (V. Freund), men sikkert skyde de over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free