Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Frederik, 1788-1873, Officer, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hedemann begav sig til Fyn og her fra androg om Fritagelse for
Overkommandoen. H. forblev som selvstændig Kommandant paa
Als hele Sommeren, men da der paatænktes en større Bevægelse i
Sundeved, gav han paa Ministerens Henstilling Løfte om «kordialt
og med al Resignation» at ville stille sig under Hedemann, og i
de smukke Træfninger 28. Maj ved Nybøl og 5. Juni ved Dybbøl
toge de af ham kommanderede Brigader fremragende Del. 25. Maj
var han bleven udnævnt til Generalmajor, 13. Sept. ved Revuen
paa Lerbæk Mark tildeltes ham Storkorset.
Da Martsministeriet i Nov. 1848 rekonstrueredes i konservativ
Retning, modtog H. den ham nu atter tilbudte Krigsministerportefeuille,
som han beholdt indtil Juli 1851. Hans Fortjenester i dette
Tidsrum paa det organisatoriske Omraade ere uvisnelige, og den
store og smukke Hær, som Danmark i de 2 følgende Krigsaar og
da fornemmelig i 1850 kunde stille paa Benene, maa i væsentlig
Grad betragtes som hans Værk. I Forholdet til de kommanderende
Generaler har han derimod været Gjenstand for en nedsættende,
i flere Punkter dog ubillig Kritik. Imidlertid kan det ikke nægtes,
at han, navnlig i Begyndelsen af Felttoget 1849, da han personlig
indfandt sig paa Krigsskuepladsen, ofte paa forstyrrende Maade greb
ind i Overkommandoens Planer, og naar han efter Katastrofen
5. April i Ekernførde Fjord som Sonoffer lod General Krogh og
Stabschef fjærne fra deres Poster, kan han vel ikke helt fritages
for Mistanke om, at stærk personlig Uvilje mod sidstnævnte var
væsentlig medvirkende til dette Skridt. Efter at Bülow med Flensborg
som Stabschef var traadt i Spidsen for Hæren, stillede H.s
nervøse Uro kjendelig af. Vel kunde han ikke bekæmpe sin Lyst
til mere end vedbørligt at lægge Tryk paa Generalens Handlefrihed,
men han undlod dog ikke som Regel at betone, at disse
Henvendelser mere vare at betragte som Raad til Overvejelse end som
Befalinger. Efterhaanden kom han ogsaa mere og mere fra sit
med synderlig Forkjærlighed antagne, ham af den indkaldte franske
General Fabvier ligeledes anbefalede Cunctatorsystem, i Følge hvilket
Hærens Offensiv alene skulde bestaa i partielle Expeditioner, og
allerede i Slutningen af April skriver han til Flensborg: «Saare
ønskeligt var det, om man, inden Kampagnen endtes, kunde give
Fjenden dygtig Klaps». Hans til Hæren og dens Førere vakte,
ved Fredericiaslaget yderligere styrkede Tillid fik et kraftigt Udtryk
i Statsraadsmødet 15. Juli, da han nægtede at godkjende den af
Kammerherre Reedtz temmelig egenmægtig 5 Dage forinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
