- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
604

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Henrik, 1797-1868, Landmand og Politiker - Hansen, Christian Johan Lodberg Krarup, s. Hansen, Krarup- - Hansen, Christian Julius, 1814-75, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christiansdal ved Odense, men kjøbte desuden 1830 Kragsbjærggaard og
siden et Par andre større Gaarde i Egnen. 1833 indgav H. en
Klage til Rentekammeret over Vejvæsenets Vilkaarlighed med Hensyn
til Naturalarbejdets Fordeling og andre Misbrug og gjentog
1834-35 i Bladartikler sine Paastande. Dette førte til langvarige
Retssager (1836-44), som paadroge ham Bøder og 1 Aars Censur,
men indbragte ham Tak fra flere Sider (Penge sammenskødes
for at dække hans Omkostninger) og gave til Dels Stødet til
Vejforordningen 1841. Ogsaa udgav H. 1838-39 et Par Smaaskrifter
om «Sognepræstens og Bondens gjensidige Forhold». H., som fik
Navnet «Vej-H.», valgtes til Stænderdeputeret 1837 og paa ny 1841,
»men gav kun Møde i Samlingerne 1840 og 1842, samt blev 1842
Suppleant i Odense Amtsraad. Efter at have solgt sine Gaarde
flyttede H. 1845 til Odense, hvor han blev Brygger, opførte mange
Bygninger og var Borgerrepræsentant 1846-50. Endelig var han
1850-52 Folketingsmand for Odense Amts 7. Kreds og hørte til
Bondevennerne. 1851 solgte han Bryggeriet og havde siden flere
Landejendomme, men tilsatte derved sin Formue og tilbragte sine
sidste Aar i Odense i Fattigdom. Hans gamle Stridbarhed kom endnu
1868 til Udbrud i et Flyveskrift: «Gjengangerbreve til Spionen
Molzen» (osv.), som opfriskede Mindet om hans Søn Jens Jul. H.s Affære
i Febr. 1865. – H. ægtede 1827 Bertha Maria Ammentorp (f. 1805
d. 1848), Datter af Præst Chr. D. A. i Dalum. Døde 17. Dec. 1868.

Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Dansk Rigsdagskal. S. 149.
Fyens Stiftstid. 21. Dec. 1868.

Emil Elberling.


Hansen, Christian Johan Lodberg Krarup, s. Hansen, Krarup-.


Hansen, Christian Julius, 1814-75, Komponist,
er født 6. Maj 1814 paa Christianshavn, hvor hans Fader, Nicolai H., var
Drejermester; Moderen hed Frederikke f. Hesse. Drengen var
bestemt til Haandværkslære, men hans gode Sangstemme bevirkede,
at han 1827 optoges som Elev i Sibonis Musikkonservatorium, hvor
J. P. E. Hartmann i høj Grad tog sig af ham og, da hans Stemme
gik bort, førte ham ind paa Komponistbanen. En Ouverture i
C-Mol af ham udførtes ved en Aftenunderholdning paa det kgl.
Theater i 1836, og i 1840 konkurrerede han med en Ouverture i
E-Dur sammen med Gade for den af Musikforeningen udsatte
Prisbelønning og erholdt «Hæderlig Omtale»; den er efter hans Død
udgivet af «Samfundet til Udgivelse af dansk Musik». Imidlertid var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:36:51 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free