Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Andersen, 1806-77, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derved vakte kirkelige Røre, læste med stor Interesse alle
Stridsskrifterne og udledede senere sin skarpe og logiske Udtryksmaade
af den Indflydelse, Lindbergs Smaaskrifter havde øvet paa hans
aandelige Udvikling. Næst efter nogle følsomme Digte til «Fyns
Stifts Adresseavis» var ogsaa hans første litterære Arbejde et
Indlæg i Striden, «Om Kancelliraad Hempels Fremstilling af den
danske Kirkekamp», som Lindberg fik udgivet 1833 og siden
omtalte med stor Ros i «Nord. Kirketidende» for den Modenhed og
Belæsthed, Forfatteren viste, samt den paafaldende Magt over
Sproget. Aaret forinden havde H. ved en udførlig Klage nødt
Sognepræsten i Rudkjøbing til nøje at overholde Daabsritualet.
Ved Siden heraf tog H. gjentagne Gange i Hempels «Bidrag
til Tidshistorien» til Orde som Forsvarer for Kjøbstadhaandværkerne
mod den voxende Haandværksdrift paa Landet, i det han gik ud
fra, at «lige Rettigheder maatte medføre lige Byrder, men større
Byrder større Rettigheder»; betegnende for hans senere Virksomhed
er en Opfordring til hans Standsfæller om at «benytte Pressen».
I Dec. 1835 blev han i Hast gjort til Mester og sendtes kort efter
til et Møde i Odense af delegerede for en Del fynske Haandværkslav
samt var derefter Ordfører for den Deputation, der sendtes til
Kongen. Da dette ikke frugtede, fik han 1838 Spørgsmaalet
fremdraget i Stænderforsamlingen og udgav desuden dels «Landhaandværkeren»
(15 Numre, 1836-37), dels flere Smaaskrifter om samme
Æmne; han viste sig baade at være en dygtig Polemiker og
kyndig i Næringslovgivningen. Imidlertid gik det kun smaat med
Haandværket: Faderen forsømte det og forfaldt til Drik, og H. tog
Bierhverv som Organist og Stadsmusikant 1834-38, ja, ansøgte
endog efter sit Giftermaal 1836 om at blive Skomager paa Landet.
1838 flyttede han til Slagelse og hørte her til de faa «hellige»
(d. v. s. grundtvigianske) Familier, som gik til Kirke hos P. Fenger
i Slotsbjærgby og F. Bojsen i Skjørpinge, og som 1839 forgjæves
indgave Ansøgning om at maatte løse Sognebaand. Han skrev flere
Artikler i «Nord. Kirketidende» og et Par Smaaskrifter om kirkelig
Frihed: «Bør Sognetvangen fremdeles bibeholdes uforandret med
Hensyn til Daaben?» (1841) og «Sendebrev til Pastor N. F. S.
Grundtvig om gudelige Forsamlinger» (1840), fordi Grundtvig havde
fraraadet disse. H. kom her i nøje Forbindelse med R. Ottesen
og Rasmus Sørensen, der raadede ham til at blive Skolelærer; han
søgte 1841 om Tilladelse til at tage Examen efter privat Forberedelse,
men fik Afslag af Kancelliet og skrev nu ligefrem til A. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
