Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Andersen, 1806-77, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ørsted, at «den Tid turde maaske en Gang komme, da Hs. Exc.
vilde fortryde, hvad der var sket».
Med R. Ottesens Hjælp flyttede H. derefter til Fredericia,
men i April 1842 opgav han sit Haandværk og drog til Kjøbenhavn
for sammen med R. Sørensen at udgive «Almuevennen».
Dette blev muligt, fordi O. Lehmann skaffede ham en Plads paa
«Fædrelandets» Kontor som Bud, medens hans Hustru skulde passe
Huset for dets ugifte Redaktører (Giødwad, Lehmann og Ploug).
Kort efter blev H. af Navn ansvarlig Redaktør for «Fædrelandet»
(Juli 1842-Sept. 1843) og blev i denne Egenskab i April 1843 sat
paa Vand og Brød som Tvangsmiddel, fordi han ikke strax vilde
forklare, hvorledes han forstod en anklaget Artikel. Meningen var
nemlig, at han skulde nødes til at tilstaa, at han ikke var virkelig
Redaktør; men efter at have faaet Betænkningstid klarede han sig
meget vel fra Opgaven, og senere blev Artiklen frifunden.
Derimod blev H. for nogle andre Artikler dømt til flere Aars Censur
og maatte derfor vistnok have opgivet «Almuevennen», hvis ikke
Fr. Barfod havde tilbudt sig som ansvarlig Redaktør.
Ved «Almuevennens» Oprettelse havde det været Tanken, at
H. nærmest skulde skrive for Kjøbstadboerne og R. Sørensen for
Landboerne. H.s første Artikler handlede ogsaa om Ophævelse af
Lavene og Ændring i Næringslovgivningen, dog med Bevarelse af
Duelighedsprøver; men snart trak Sørensen sig tilbage fra
Redaktionen, og fra Febr. 1843 var H. alene derom. Han satte sig
derfor med stor Flid ind i Fæstelovgivningen, og Bladet blev under
hans Ledelse Hovedorganet for Bondebevægelsen, i det han skarpt
og hensynsløst forsvarede de lavere Samfundsklassers Interesser
imod Godsejeres og Embedsmænds virkelige eller formentlige
Undertrykkelser. Sin første offentlige Tale holdt han i Holbæk i Okt.
1845 med den Advarsel til Bondestanden: «Tag dig i Agt for dine
Venner» og «tro kun dig selv». Aaret efter opgav han sin Plads
ved «Fædrelandet» og gjennemrejste en Del af Nordsjælland for
at virke for det nystiftede «Bondevennernes Selskab», ligesom han
1847 hjalp til at organisere Valgene til Stænderforsamlingen.
1848 blev han Medlem af Bestyrelsen for Valgreformforeningen,
der holdt sine Møder i Hippodromen og opstillede Krav paa
almindelig Valgret, Etkammer og suspensivt Veto; men han vakte
stor Forargelse i de tonegivende Kredse, da han i «Almuevennen»
tilraadede Vælgerne at udelukke fra Folkevalg til den grundlovgivende
Rigsforsamling enhver, der i Stænderne havde stemt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
