- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
6

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Andersen, 1806-77, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

politiske Modstandere kom til Orde. Aaret i Forvejen havde han,
skjønt oprindelig ejderdansk, under Paavirkning af Tscherning
sluttet sig til Helstatstanken, og han forfulgte nu dette Maal med
Lidenskab, vistnok nærmest i det Haab, at Ministeriet til Gjengjæld
for den Støtte, Bondevennerne ydede det, vilde vise sig
imødekommende i Landbospørgsmaalene. Da dette Haab skuffedes, og
Ministeriet Ørsted endog viste Lyst til at ville indskrænke
Grundlovens Friheder og særlig truede Valgretten, slog H. rask om, brød
med Tscherning og nærmede sig de national-liberale, særlig Monrad.
Han deltog 1854 med Iver i alle Stormløb paa Ministeriet, ja, var
villig til de yderste Skridt; men allerede næste Aar var han igjen
i Strid med sine nye Forbundsfæller, fordi Fællesforfatningen langtfra
svarede til hans Forventning; ja, han vilde endog have foretrukket
en raadgivende Forsamling, udgaaet af den almindelige
Valgret, fremfor en lovgivende, i hvilken hans Modstandere, «de
rige, de fornemme, de dannede», fik Overvægten.

I de forløbne Aar var H.s politiske Indflydelse væsentlig
voxet. 1851 var han bleven Medlem af Bondevennernes Selskabs
Bestyrelse og var fra 1855 dets egentlige Leder. 1855 fortrængte
og afløste han Gleerup som Formand for «Holbæk Amts
Brandforsikringsselskab» (senere fik han ogsaa en Kreaturforsikring
oprettet her under sin Ledelse); og efter at have gjort «Almuevennen»
til et Dagblad 1853 forenede han dette 1856 med «Morgenposten»,
som han udgav indtil Udgangen af 1872. Allerede 1854 var han
bleven Formand for «Holbæk Amts Kommunalforening» og
udvirkede næste Aar en Sammenslutning mellem den og lignende
Foreninger i de andre sjællandske Amter, indtil de 1862 omdannedes
til «Østifternes Folkeforening» (1865 «Femte Juni Folkeforening»),
der dog ikke fik synderlig Udbredelse ud over Sjælland, Falster og
Langeland. Han vedblev at være Formand indtil sin Død og blev
saaledes Arvtager af Bondevenneselskabets hele Magt; da han
overgik baade B. Christensen og Tscherning i agitatorisk Evne, har
han væsentlig Del i Udbredelsen af demokratiske Grundsætninger
i Landbostanden paa Øerne, medens han i 50erne forgjæves søgte
at vinde Indgang i Kjøbenhavn blandt Arbejderne og Haandværkerne.

Ogsaa i Folketinget spillede H. en langt større Rolle end før,
til Dels fordi B. Christensen 1853 var gaaet over i Landstinget, og
fordi Bøndernes Tillid til Tscherning var bleven svækket ved hans
Holdning over for Ministeriet Ørsted. I Aarene 1855-63 var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free