Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Julius, f. 1828, Journalist, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
interessere sig for Politik, stiftede et Ugeblad, «Danmark», og
redigerede dette senere som Dagblad, men havde ikke Held med disse
Bladforetagender. Han skrev da politiske Artikler i «Berlingske
Tidende» og var dette Blads Korrespondent ved Fyrstemødet i
Frankfurt 1863, hvor han første Gang bragtes i Forbindelse med
Udlandets Politik. Henad Foraaret 1864 blev han af en Kreds
Patrioter sendt til Paris for der at søge at paavirke den franske
Presse i Danmarks Interesse og kom der til 4. April. Skjønt
ukjendt med Forholdene og lidet fortrolig med Sproget lykkedes
det ham ved en Forening af Snildhed og ihærdig Energi at komme
i Forbindelse med indflydelsesrige Blade, derefter med Grev Chaudordy,
som beklædte en høj Stilling i Udenrigsministeriet, og med
selve Ministeren, Drouyn de Lhuys. En Deputation af Nordslesvigere,
som i Okt. 1864 kom til Paris for at paakalde Frankrigs
Bistand til en national Løsning, fik ved hans Mellemkomst Avdiens
hos Ministeren, og han var dens Tolk. Faa Dage efter opsøgte
han i Biarritz Grev Bismarck og havde med ham en Samtale om
det slesvigske Spørgsmaal (udførlig refereret i H.s 1875 udgivne
Skrift «A travers la diplomatie, 1864-67»), som førte til mange
senere Møder i Aarene indtil 1870. Hans Opgave var, og har i
alle de efterfølgende Aar været, at hidføre en national Løsning
ved det danske Nordslesvigs Tilbagegivelse; han havde vundet den
franske Regering herfor, og Bismarck stillede sig paa det Tidspunkt
ingenlunde afvisende dertil. Under et Ophold i Kjøbenhavn
udviklede der sig med den daværende Justits- og Kultusminister
Heltzen en Episode, som gjorde megen Opsigt, gav Anledning til
en stor Debat i Folketinget og endte med Heltzens Afskedigelse
(30. Marts 1865). Gasteiner-Overenskomsten i Sommeren 1865 vakte
megen Indignation i Evropa; Bismarck, som til Krigen imod
Østerrig behøvede Italiens Alliance og Frankrigs Tilladelse til
denne, stillede sig derfor imødekommende til en Deling af Slesvig,
og H. arbejdede ivrig i denne Retning, navnlig ogsaa ved at
foranledige Morins Interpellation i Deputeretkammeret (Marts 1866),
ligesom han paa dette Tidspunkt traadte i Forbindelse med Thiers.
I de følgende Maaneder færdedes H. i Tyskland, havde atter flere
Sammenkomster med Bismarck, som nu erklærede sig villig til
officiel Underhandling, og samtidig arbejdede han hos den franske
Regering for at vinde dens kraftige Understøttelse. Det er
ubestrideligt, at han har væsentlig medvirket til den Bestemmelse om
Nordslesvigs Tilbagegivelse, som fra Fredspræliminærerne gik over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
