- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
12

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Olaus, 1795-1854, Departementschef og Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans Farfader var Møller, dennes Forfædre Bønder. Opdraget paa
Landet og bestemt til Landvæsenet blev H. 16 Aar gammel, inden
han fik taget fat paa Studeringerne. Dog opnaaede han, privat
dimitteret til Universitetet, at blive Student allerede i 1813. Efter
at have taget 2. Examen i 1814 kastede han sig med stor Iver
over det juridiske Studium og tog efter blot 2 Aars Forløb juridisk
Embedsexamen, uagtet han som Student havde maattet ernære sig
selv og delvis tillige sin P’amilie, for hvilken det var gaaet tilbage,
ved at manuducere til juridisk Examen. I 1819 vandt han
Universitetets Guldmedaille for en Afhandling: «Udvikling af den
preussiske og den danske Proceslovgivnings forskjellige Grundsætninger
med Hensyn til Dommerens Deltagelse i Processen» (trykt
i «Nyt jurid. Arkiv» XXVII). H. indtraadte i 1820 paa Embedsbanen
som Underkancellist i det danske Kancelli. Kort efter drog
han bort paa en saarig Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse
og Forpligtelse til især at studere Jus publicum og Proceslovgivningen.
Den sidste helligede han sin største Opmærksomhed.
Rejsen foretoges i Forening med hans samtidige, Juristen P. G.
Bang. Denne var da forlovet med sin senere Hustru, en Datter
af Kapitajn og Proprietær Lorentz Fribert paa Annebjærggaard
og Ulrikke Eleonore Svane f. Trøjel, og efter Hjemkomsten fra
Udlandet i 1823 blev H. forlovet samt i 1826 gift med den
yngre Søster Christine Vilhelmine. De saaledes besvogrede Mænd
forbleve Livet igjennem nøje knyttede til hinanden. H. blev i
1827 surnumerær og s. A. virkelig Assessor i Landsover- samt Hof-
og Stadsretten. Der fra gik han i 1831 over i Administrationen som
Kommitteret i Rentekammeret, hvor han fik Forstvæsenet under
sig, og forblev i denne Stilling indtil 1840. Men samtidig var han
fra 1832 Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde
Skoler. Her fandt han sin Hovedvirksomhed som administrativ
Embedsmand. Indtil 1834 var han 3., derefter og til 1848 2.
Medlem af Direktionen og i lange Tider det mest indflydelsesrige
Medlem. I 1848 blev han Chef for 2. Departement i
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet; men da dette var
Departementet for alle med Undervisning og Skolevæsenet forbundne
Anliggender, var Virksomheden væsentlig den samme. Han gik af
fra sit Embede i 1853, vistnok fordi han, som i 1851 var bleven
konstit. Domænedirektør, da P. G. Bang blev Minister, nu atter
maatte afstaa denne Stilling til Bang og ikke ønskede at træde
tilbage i Departementet. Som Embedsmand nød H. almindelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free