- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
13

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Olaus, 1795-1854, Departementschef og Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anerkjendelse. Han blev i 1844 extraordinær Assessor i Højesteret,
blev Konferensraad i 1847 og Kommandør af Danebrog i 1851.

Inden H.s Kræfter og Interesser fuldstændig bleve optagne af
hans administrative Virksomhed, dyrkede han ved Siden heraf den
juridiske Videnskab. Han var 1826-28 Forstander for og Lærer ved
det juridiske praktiske Selskab i Kjøbenhavn og blev i 1828 ved
Siden af sin Stilling som Dommer i Landsoverretten udnævnt til
at holde Forelæsninger over dansk Ret ved Universitetet og til at
deltage i Examinationen. Inden han tiltraadte nogen af disse
Stillinger, havde han skrevet og udgivet sit Hovedværk: «Systematisk
Fremstilling af det danske Skiftevæsen» (1825, 2. Udg. 1827,
3. Udg. 1837). H. havde allerede ved sin ovennævnte Prisafhandling
hendraget Opmærksomheden paa sig. Ørsted siger i sin
«Forerindring» til H.s Skifteret: H. har «set sig i Stand til af en hidtil
saa godt som ubearbejdet, men vanskelig og meget indgribende
Del af vor Lovkyndighed at levere en systematisk Fremstilling,
hvorved den paa én Gang er bragt saa vidt som kun faa andre
Afsnit af vor Lovkyndighed)); «baade Theoretikeren og Praktikeren
maa yde Forfatteren sin varmeste Tak for den skjønne Gave».
«Man skal ikke let kunne nævne nogen til Skiftevæsenet henhørende
Gjenstand, som Hr. Forfatteren har forbigaaet . . ., og ligesom man
rinder Beviser paa hans udstrakte og nøjagtige Detailkundskab til
vore Love, saaledes sporer man i det hele Værk hans systematiske
Aand, hans grundige Tænksomhed, hans skarpe, sunde Dømmekraft.»
Ørsteds gunstige Opfattelse af Bogen er lige saa rigtig, som
hans Glæde over den er let at forstaa. Den danske juridiske
Videnskab var som bekjendt i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede
i en ret daarlig Forfatning. Lærebøgerne vare bundne i
overleverede romanistiske og naturretlige Systemer, magre i Indhold og
fremmede, ja fjendtlige over for mangt og meget fornuftigt i
Retsanvendelsen. Ørsted bragte ved sit Kæmpearbejde alt paa Fode.
Men Ørsted var ikke Universitetslærer, skrev ikke Lærebøger, gav
overhovedet ingen systematisk Behandling af Retsstoffet. Derimod
paavirkede han samtidige og navnlig yngre retslærde. Blandt disse
indtager H. den særlige Plads at være den første, som anvendte
Ørsteds indtrængende realistiske Methode over for Retsstoifet og
dertil fyldestgjorde de systematiske Krav fuldt ud i sin «Fremstilling»,
der var lige, saa vel egnet til Lærebog som til Haandbog for
praktiske Jurister. Saaledes kom H.s Bog til at tjene som et fortrinligt
Mønster paa en Lærebog i dansk Ret, hvilket er saa meget mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free