- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
17

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Johan Emil Victor, f. 1837, Søofficer - Hansen, Johan Frederik, 1799-1873, Bøssemager og Mekanikus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udvikle Sporten, men samtidig at dæmme op for de Overdrivelser,
denne af og til har været tilbøjelig til at gjøre sig skyldig i. Fra
1888-92 udgav han en «Illustreret Idrætsbog», til Dels efter
svenske Kilder. I det politiske Liv har H. ikke taget synderlig
aktiv Del, uagtet han med sin alsidige Begavelse og livlige Karakter
skulde synes at være særlig skikket derfor. – H. blev 9. Okt. 1862
gift med Hansine Marie Bøttzouw (f. 15. Sept. 1833), Datter af
Skibskapitajn Peter Iversen B. og Kirstine Marie f. Giese. Begge
hans 2 Sønner ere Søofficerer.

C. With.


Hansen, Johan Frederik, 1799-1873, Bøssemager og Mekanikus,
er født 25. Marts 1799 i Kjøbenhavn; Faderen var Bøssemager
Jacob H. og Moderen Ane Marie f. Hausmann. Efter en
mangelfuld Skolegang og uden anden Værkstedsundervisning end
den, han fik paa Faderens Værksted, blev han 1824 ved dennes
Død i hans Sted Bøssemager ved Kongens Regiment, til hvilket
han derefter var knyttet under dets vexlende Navne (Kronens
Regiment, 5. Linjeinfanteribataillon) til 1845. Hans væsentlige
Betydning ligger imidlertid i hans private Virksomhed. Det store
mekaniske Talent, som han sad inde med, og som han bl. a. viste
ved i en meget ung Alder at gjøre 2 større Ure med Slagværk,
udviklede han ved Selvstudium i Mathematik, Mekanik og Sprog
og blev efterhaanden en søgt Mekanikus og Maskinbygger. Han
byggede bl. a. en Savmaskine til en Broder, der var Snedkermester,
og da den 1831 kom i Gang, dreves den af en Dampmaskine, som
han ogsaa havde bygget. Da der imidlertid føjedes en Høvlemaskine
til Savmaskinen, byggede han 1833 en ny Dampmaskine til den.
Ogsaa til et Par Brændevinsbrænderier byggede han smaa
Dampmaskiner, og han indtager i det hele en væsentlig Plads i
Danmarks Maskinudvikling. 1840 gik han i Kompagni med C. A.
Rames, der Aaret før fra Amerika havde hjembragt nogle
Sømmaskiner. De etablerede ved deres Hjælp en Sømfabrik her (fra
1853 i Rabeshave paa Christianshavn), søgte at skaffe den Filialer
i Tyskland og havde et Valseværk til dens Brug i Sverige. Efter
Rames’ Død 1869 blev H. Eneindehaver af Fabrikken. 1838 var han
Medstifter af Industriforeningen. Han døde 22. Dec. 1873. –
25. Juli 1830 ægtede han Nicoline Christine Svendsen (f. 24. Nov.
1804 d. 16. Avg. 1875), Datter af Skibsfører Rasmus S. og Margrethe
f. Brandt.

Handels- og Industri-Tid. 1833, S. 314.

C. Nyrop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free