- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
18

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Johan Frederik, 1810-73, Forstdocent - Hansen, Johan Gottfred Matthisen, s. Hansen, Matthisen-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hansen, Johan Frederik, 1810-73, Forstdocent,
blev født 3. Juni 1810 i Kjøbenhavn og var Søn af Vildthandler Peder H.
og Ane Marie f. Dibel. H. blev 1832 dimitteret som Forstkandidat
fra Kiel og tiltraadte det følgende Foraar en forstlig Studierejse,
der varede 2 l/2 Aar, til Tyskland, Østerrig, Schweits, Frankrig og
Italien. Faa Rejsen tog han Forstexamen ved det sachsiske
Akademi i Tharand; efter sin Hjemkomst berejste han en Del af
Sjællands Skove, og i de følgende Aar, 1836-42, var han optaget
af Assistent- og Planlægningsarbejder samt af Statstilsyn med private
Skove. 1842 tiltraadte H. Pladsen som Forstdocent, der var bleven
ledig ved Fallesens Død 1840; 1844 blev han Medlem af
Forst-Examinationskommissionen og 1848 titulær Professor. – 1844 ægtede
H. sin Formands Enke, Nicoline Christiane Fallesen, f. Smith (V, 57).
Efter at have virket som Forstdocent i over 30 Aar fratraadte
han ved Nytaar 1873 denne Virksomhed og døde kort efter,
19. Febr. s. A.

Allerede tidlig havde H. omfattet Planlægningen, «det forstlige
Indretningsvæsen», med særlig Interesse, og Læren om Skovbrugets
Økonomi, Industrilæren, blev senere hans Yndlingsfag; han har paa
dette Omraade ydet noget særdeles betydeligt baade som Lærer og
som Forfatter. I «Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi»
(udg. efter Forfatterens Død 1877) viser han sig at indtage en
mæglende Stilling mellem de to Partier, der baade her i Landet
og i Tyskland stredes om Skovbrugets økonomiske Formaal. Des
værre var H. som Forstdocent lønnet saa knapt, at han maatte
søge forskjellig anden Sysselsættelse; han var bl. a. Formand i
«Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter» fra
Foreningens Stiftelse til sin Død. Hans mangesidige Virksomhed maa,
vistnok i Forbindelse med en mærkelig Mangel paa Trang til at
producere, bære Skylden for, at han ikke naaede at faa udgivet
noget større Arbejde. – H. var gjennemgaaende afholdt af sine
Elever; hans Optræden over for Kolleger var ofte præget af en vis
Stivhed, der bragte ham til at indtage en temmelig isoleret Stilling,
især efter 1863, da man, meget mod hans Ønske, havde flyttet
Skovbrugsundervisningen fra den polytekniske Læreanstalt til Landbohøjskolen.

Erslew, Forf. Lex.
J. F. Hansen, Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.


Hansen, Johan Gottfred Matthison, s. Hansen, Matthison-.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free