Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jørgen, -o. 1543, Lensmand, sædvanlig kaldet Jørgen Skriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at blive Skriver (Sekretær), maaske allerede hos Kong Christian II,
medens denne var sin Faders Statholder i Norge. Allerede i Marts
1514, inden han blev Lensmand i Bergen, fik han adeligt Skjold,
men maatte dog endnu samme Aar og langt senere nøjes med
Titelen som «beskedelig Svend» eller «ærlig og fornumstig Mand»,
saa hans Adelskab maaske er selvtaget. Paa Bergenhus afløste han
1514 Sigbrits Broder Herman Villumsen som Lensmand. Han viste
sig i denne Stilling som en djærv, særdeles virksom, men noget
stræng og selvraadig Mand, der med Kraft hævdede Kongens
Rettigheder over for Adel og Gejstlighed og ikke mindst over for
det lybske Kontor i Bergen eller andre fremmede handlende.
Bergenhus omdannede han til en stærk Fæstning; men ogsaa over
for Almuen viste han sig som en Stræng Skatteopkræver, hvilket
ogsaa medførte Uroligheder blandt denne. Kort sagt, han var ret
en Lensmand efter Christian II’s Hjærte. Hans egenraadige Fremfærd
mod Bispedømmet i Bergen og andre gejstlige Forhold bragte
ham i Strid med Ærkebiskoppen Erik Valkendorf, og han havde
stor Del i, at denne forlod Norge og senere begav sig til Rom,
hvor han indgav en lang Klage til Paven over J. H. For øvrigt
viser J. H. sig i sine endnu bevarede Lensregnskaber som god
Katholik, der gav adskilligt Vox og andet til Kirker og Klostre,
til Messer eller lignende. Han havde imidlertid i Marts 1523
begivet sig til Danmark, hvor han overbragte Christian II et meget
velkomment, betydeligt Skattebeløb fra Norge, lige som Kongen var
i Færd med at forlade Landet. Denne sendte da «sin Sekretær
og Statholder i Norge», J. H., til Amsterdam i vigtige Ærender.
Dog synes det, som J. H. først har begivet sig tilbage til Bergen,
hvor han betroede Slottet til en gejstlig Mand, Hans Knudsen, og
der fra til Nederlandene. Her tog han Ophold i Staden Kampen,
hvor han ogsaa tog Borgerskab, men benyttedes jævnlig af Kongen
til Underhandlinger med fremmede Landsknægtoberster eller i
lignende Sager. I sine Skrivelser til Kongen viser han sig stadig
som en djærv og frimodig Mand, der især fraraadede ham at gjøre
uoverlagte Skridt eller lade sig bedrage af fremmede Æventyrere.
1525 gav Kongen ham i Forening med Claus Kniphoff og Jørgen
Stegentin Fuldmagt til som Kongens «Kapitajner» at foretage et
Søtog mod Bergen, hvorpaa J. H. skulde indsættes til Statholder
nordenfjælds; men J. H. fraraadede stærkt Foretagendet som
uoverlagt og kom heller ikke med paa det uheldige Tog. Dog forlangte
Lybek i Anledning af dette Tog J. H. straffet af Raadet i Kampen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
